Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i skoleloven 1860

§§ 1-2

§§ 3-14

§§ 15-32

§§ 33-38

§§ 39-48

§§ 49-59

§§ 60-69

§§ 70-82

§§ 83-90

§ 1
§ 2

§ 3
§ 4
§ 5
§ 6
§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14

§ 15
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19
§ 20
§ 21
§ 22
§ 23
§ 24
§ 25
§ 26
§ 27
§ 28
§ 29
§ 30
§ 31
§ 32

§ 83
§ 84
§ 85
§ 86
§ 87
§ 88
§ 89
§ 90

[Forside]

Lov
o m
Almueskolevæsenet paa Landet.
Stockholms Slot den 16de Mai 1860.

C h r i s t i a n i a.
Trykt hos Chr. Grøndahl.

 [Tekst]

Vi Carl,
af Guds Naade Konge
til Norge og Sverige, de Gothers og Venders;
G j ø r e v i t t e r l i g t: At Os er bleven forelagt det nu forsamlede ordentelig Storthings Beslutning af 21de Mars dette Aar, saalydende:

Første Capittel.
Om Almueskolens Formaal og Afdelinger.

 § 1.

Det skal være Almueskolens Formaal at understøtte den huuslige Opdragelse i at bibringe Ungdommen en sand christelig Oplysning og forskaffe den de Kundskaper og Færdigheder, som ethvert Medlem af Samfundet bør besidde, samt derhos i den Udstrækning, som Forholdene tillade, at føre den videre frem i Almeendannelse.

§ 2.

Almueskolen har to Afdelinger, den lavere og den høiere Almueskole.

1. Den lavere Almueskole er en Kredsskole, i hviken de til den enkelte Kreds hørende Børn modtage deels den lovbefalede, deels en frivillig Underviisning.
2. Den høiere Almueskole er en for flere Skolekredse, for en heel Skolecommune eller for flere Skolecommuner fælles Skole, hvori de til samme henhørende Skolekredses Børn kunne erholde en videre Uddannelse.

Andet Capitel.
Om den lavere Almueskoles Indretning. 

§ 3.

Enhver Skolecommune deles i Skolekredse, hver af saa stort Omfang, som Skolecommissionen bestemmer, hvorved iagttages, at hvert Bosted henføres til den Skole, hvortil Adkomsten er bekvemmest.

Forsaavidt Bostederne ligge saa nær sammen, at Antal af mindst 30 skolepligtige Børn fra Hjemmet hver Dag kunne søge samme Skole, holdes denne i eget dertil opført eller leiet hensigtsmæssigt Locale. Bliver Antallet af skolepligtige Børn i nogen Krets saa stort, at de ikke hensigtsmæssigen kunne undervises af een Lærer til samme Tid, skal enten Børnene deles i Afdelinger, der søge Skolen til forskjellige Tider, eller Hjælpelærere (Mænd eller Kvinder) ansættes.

Hvor Kredsens Bosteder ligger mere adspredte, eller Stiftsdirectionen efter Forestilling fra Skolecommissionen finder, at andre Hensyn gjøre Skolehold i eget Locale utilraadeligt, kan Skolen holdes som Omgangsskole, dog at forsvarlig Locale dertil afgives.

Reguleringen af Skolekredsene forelægges Stiftsdirectionen til Afgjørelse, forsaavidt den paaankes af Opsynet eller af Communebestyrelsen (Formænd og Repræsentanter). Finder Communebestyrelsen, at den bestemte Reguleringen paafører Communen for store Byrder, kan den fordre Sagen forelagt Kongen til Afgjørelse.

§ 4.

Hvorledes der med Hensyn til Skolehold og Skolesøgning skal forholdes med enkelte eensligt beliggende Bosteder, der ikke kunne indtages i den almindelige Regulering af Skolekredsene, afgjøres af Skolecommissionen med Stiftsdirectionens Approbation.

§ 5.

Underviisningsgjenstandene i Kredsskolerne ere:

1. Læsning,
2. Christendomskundskab,
3. Udvalgte Stykker af Læsebogen, fornemmelig saadanne, der angaae Jordbeskrivelse, Naturkundskab og Historie,
4. Sang,
5. Skrivning,
6. Regning,

Naar Skolecommissionen finder, at Omstændighederne tillade det, gives Drengene Veiledning i Gymnastik og militaire Øvelser. Skolen begynder og slutter hver dag med Bøn og Salmesang eller en af Delene.

§ 6.

I Kredsskolen skal der gives tolv Ugers eller, hvor Børnene ere delte efter deres Kundskab og Færdighed i Afdelinger, som søge Skolen hver for sig, ni Ugers Underviisning i hver Afdeling om Aaret. Hvor særegne Forhold maatte gjøre det nødvendigt, kan Stiftsdirectionen tilstede Indskrænkning i den her bestemte Underviisningstid. Hver Uge beregnes til sex Skoledage, hver Skoledag i Gjennemsnit til sex timer, dog saaledes at Løverdags Eftermiddag gives fri.

§ 7.

Den Underviisningstid, som af Skolecommissionen med Communebestyrelsens Samtykke tillægges en Kredsskole udenfor den i forrige § foreskrevne, skal efter Skolecommissionens nærmere Anordning anvendes til at meddele de af Kredsens Børn, hvis Foresatte ønske det, en fortsat Underviisning i Kredsskolens Lærefag, hvortil efter Omstædighederne kan føies et eller flere af de for den høiere Almueskole bestemte Fag.

Det bliver at paasee, at den Tid, hvori Kredsens Børn ere pligtige at søge Skolen, henlægges til de for Skolesøgningen bekvemmeste Tider af Aaret.

§ 8.

Kredsskolens Lærere beskikkes enten til at bestride den hele (baade den lovbefalede og den frivillige) Underviisning i en eller flere Skolekredse, eller særskilt til Bestridelse enten af den lovbefalede eller den frivillige Underviisning.

§ 9.

For Børn, der have naaet det 14de Aar og findes saa forsømte, at de ikke hensigtsmæssigen kunne deeltage i den almindelige Skole, er Skolecommunen pligtig til at besørge en særegen Underviisning, indtil Sognepræsten efter Samraad med den Lærer, til hvis Skole de høre, finder, at de kunne optages i den almindelige Skole.

De Udgifter, som medgaae hertil, kunne fordres Skolekassen godtgjorte af vedkommende Forsørgere.

§ 10.

Ved ethvert Værk, Brug, Fabrik eller andet saadant anlæg, som almindeligviis holde 30 Arbeidere eller derover i stadig Virksomhed ved Anlægget selv, ligesom ogsaa ved enhver Samling af mindre Værker eller Brug, som af Stiftsdirectionen skjønnes at ligge hverandre saa nær, at de bekvemmelig kunne have Skole tilfælles, og som tilsammen have det nævnte Antal Arbeidere, skal der for disses Børn være egen Skole, som, foruden at tilfredsstille de for Kredsskolen i §§ 5 og 6 satte fordringer, skal i mindst sexten Uger aarlig tilbyde en Underviisning, som svarer til Kredsskolens i § 7 omhandlede frivillige Underviisning.

Den samme Forpligtelse paahviler Værker og Brug, hvor Skoler allerede ere opprettede, naar Arbeidernes Antal ikke er ringere end 20. Naar Børn af Forældre, der ikke henhøre til Værket eller Bruget, hensigtsmæssigen kunne søge dettes Skole, skulle de, naar det uden Hinder for Underviisningen kan skee, dertil være berettigede.

De i denne § indeholdte Bestemmelser skulle ikke være til Hinder for, at Værks eller Brugsseierne med Stiftsdirectionens Samtykke kunne forene sig med vedkommende Communebestyrelse om at lade Værkets eller Brugets Skolevæsen enten ganske eller for en enkelt Afdeling gaae ind under Communens almindelige Skolevæsen.

§ 11.

Naar Skolecommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den med Communebestyrelsens Samtykke oprette Smaabørnskoler, hvis nærmere indretning bestemmes af Skolecommissionen. Disse Skoler kunne betjenes af Lærerinder.

§ 12.

Med Communebestyrelsens Samtykke kan Skolecommissionen oprette Haandgjerningsskoler for Pigebørn og almindelige Arbeidsskoler.

§ 13.

Forsaavidt der i nogen Skolecommune gives noget Kredsskole, hvori den i § 7 omhandlede fuldstændigere Underviisning ikke er indført, skal der, naar Forholderne tilstede det, for de af Skolens Børn, hvis Foresatte ønske det, aabnes Adgang til at deeltage i denne Underviisning i en anden Kreds, hvor saadan maate gives.

§ 14.

Forsaavidt Skolecommissionen ikke anderledes bestemmer, have vedkommende Forsørgere at forskaffe Børnene de fornødene Læse- og Lærebøger samt Skrive og Regnematerialier. Forøvrigt forsynes skolerne for Skolekassens Regning med det Inventarium og de Læremidler, som fornødiges. I Tilfælde af Meningsforskjel om hvad dertil henhører, afgjøres Sagen af Stiftsdirectionen.

Tredje Capitel.
Om den lavere Almueskolens Indtægter og Udgifter.

§ 15.

Ethvert Formandsskabsdistrict skal i Regelen udgjøre en Skolecommune med fælles Skolecasse.

Hvor en Skolecommune indbefatter flere Formandskabsdistricter eller et Formandsskabsdistrict flere Skolecommuner, vedbliver saadan Ordning intil andeledes i første Tilfælde af Districternes Communebestyrelser og i sidste Tilfælde af vedkommende Afdelinger af Communebestyrelsen (Lov om Formandskaber paa Landet af 14de Januar 1837 § 20) med Stiftsdirectionens Samtykke bestemmes.

Et Formandskabsdistrict kan deles i flere Skolecommuner, naar Kongen deri samtykker.

§ 16.

Skolekassens Indtægter ere:

1. Renter af Capitaler, som nu haves eller heretter erholdes,
2. Frivillige Gaver,
3. De i Forordningen af 23de Januar 1739 § 34 omhandlede Lysepenge, hvor samme hidtil have været erlagte til Skolekassen,
4. Mulcter, saavel de, der efter denne Lov erlægges, som de, der efter gjældene Lov eller Vedtagelse tilfalde bemeldte Kasse,
5. Bidrag, som maatte tilstaaes af den større Skolecommune eller af offentlige Midler.

De flere Indkomster, Skolevæsenet ifølge specielle lovbestemmelser paa et eller andet sted hidtil har havt beholder det fremdeles.

Skolecommissionen kan med Communebestyrelsens Samtykke fatte Beslutning om, at der erlegges Skolepenge for de skolesøgende Børn, som modtage den frivillige Underviisning og hvis Forsørgere ikke ere uformuende.

Hvad der foruden overnævnte Indtægter endvidere behøves til at bestride Skolekassens Udgifter, udredes af Skolecommunen efter de Regler, som hidtil for ethvert Sted have været gjældene, eller som bestemmes af Communebestyrelsen med Stiftsdirectionens Approbation.

Til at gaae Regnskabsføreren tilhaande ved Indføringen af Skolekassens Indtægter kan Communebestyrelsen opnævne Opkrævningsmænd. Forsaavidt bidragende falde paa Matriculskylden, kan Communebestyrelsen forlange dem udligende og indfordrede af Fogden i Forbindelse med de øvrige Matriculskylden paalagte Udredelser. Reftanser kunne inddrives ved Udpantning.

§ 17.

Samtlige Udgifter ved Opprettelsen og Vedligeholdelsen af den eller de ved et Værk eller Brug i § 10 paabudne Skoler paahvile Værks- eller Brugseieren, og hvor der er flere Eiere, fordeles Udgiftene paa disse i Forhold til Antallet af de Arbeidere, enhver af dem beskjæftiger. Derimod ere disse Værker eller Brug fritagne for al Deeltagelse i Udgifterne til Bygdens Skolevæsen.

Naar andre end Værkets eller Brugets Børn overeensstemmende med § 10 ere henlagte til dettes Skole, tilkommer der Værks- eller Brugseieren en Godtgjørelse af Skolekassen, der bestemmes ved Overeenskomst mellem Communebestyrelsen og Værks- eller Brugseieren, eller i Mangel af Overeenkomst ved Stiftsdirectionens Kjendelse.

Naar der ved et Værk, Brug eller samme underliggende Anlæg, paa Grund af Arbeidernes ringe Antal, ikke er af vedkommende Eier oprettet nogen særegen Skole, skal denne til Skolekassen erlægge et aarligt Bidrag, hvis Størrelse bestemmes af Communebestyrelsen, eller i Tilfælde af Paaanke fra Eierens Side, ved Stiftsdirectionens Kjendelse.

Naar en Værks- eller Brugsskole i eet Aar har været ud af Virksomhed som saadan, gaaer den med sine Midler ind under Bygdens almindelige Skolevæsen, dog at ved Bjergværkers Nedlæggelse disses Forpligtelse til Skolevæsenet vedvarer i fem Aar efter Nedleggelsen.

§ 18.

De i §§ 10 og 17 givne Regler for Værksskoler gjælde ogsaa for de Districter, som ifølge Bestemmelsen i lov af 14de Juli 1827 § 4 ere adskilte fra den øvrige Skolecommune, forsaavidt de paa dem ere anvendelige.

Paa Andragende fra et saadant District kan Stiftsdirectionen efterat have indhentet vedkommende Communebestyrelses Erklæring, fatte Bestemmelse om, at Districtet skal indlemmes i Skolecommunen.

§ 19.

Communebestyrelsen har den bevilgende Myndighed i Skolevæsenets Anliggender, og som Følge heraf kan ingen Udgift, som ikke ifølge denne Lov paahviler Communem som Pligt, paabyrdes den uden Communebestyrelsens Samtykke.

Udligning af Bidrag til den fælles Skolekasse foretages af Communebestyrelsen eller en af denne valgt Comitee.

§ 20.

Udgifter ved Skolelocalets Opførelse og Vedligeholdelse eller Leie udreds af den fælles Skolekasse, dog kan Communebestyrelsen med Stiftsdirectionens Samtykke bestemme, at de nævnte Udgifter eller enkelte af dem skulle bæres af vedkommende Kreds med eller uden Bidrag af den fælles Skolekasse. Kredsens Erklæring bør forinden Afgjørelsen være indhentet.

Udgiftene ved Skolelocalernes Opvarmning, Oplysning og Reenholdelse, ved Skoleinventariets Flytning fra et Sted til et andet og Lærerens Befordring tilvands samt ved disses Kosthold og herberge under Skoletiden, de infaldende Søn- og Helligdage deri medregnede, udredes af vedkommende Kreds, forsaavidt Communebestyrelsen ei anderledes bestemmer. Paahvile Udgifterne Kredsen, kan denne til enhver Tid afgjøre, hvorvidt dens Udredsler hertil skulle skee i Penge eller in natura ; - dog afhænger det af Skolecommissionens Bestemmelse, hvorvidt Læreren skal nyde Kosthold og Herberge in natura eller Pengegodtgjørelse derfor. Tillægges Læreren Godtgjørelse i Penge for Kost eller Herberge, bliver dens Størrelse at bestemme af Communebestyrelsen, eller forsaavidt den udredes af Kredsen, af denne. Denne Bestemmelse kan i begge Tilfælde undergives Stiftsdirectionens Approbation.

§ 21.

Hvor Omgangsskole holdes, bestemmer Communebestyrelsen, hvilke af Kredsens efter de vedtagne Udligningsregler (jfr. § 16) til Skolecommunen skattepligtige Indvaanere, Eiendomme eller Indretninger det skal paaligge at skaffe Skolen Locale og dens Lærer Kost og Herberge i den for Kredsen bestemte Skoletid, deri iberegnet de i denne infaldende Høitids- og Helligdage, samt i hvilket Forhold de nævnte Ydelser skulle fordeles paa de Forskjellige. De Skoleholdspliktige, som ikke kunne skaffe Skolen Locale eller saadant Locale, som Skolecommissionen finder antageligt, skulle afløse sin Skoleholdspligt ved et Bidrag til Skolekassen, hvis Størrelse for hver Dags Skolehold Communebestyrelsen bestemmer. Forsaavidt Skolecommissionen ikke kan faae det paa disse faldene Skolehold hensiktsmæssigt bortleiet for den Godtgjørelse av Skolekassen, som Communebestyrelsen dertil bevilger, fordeler den det paa Kredsens øvrige skolepligtige Invaanere, hvilke for det saaledes forøgede Skolehold erholder den bevilgede Godtgjørelse.

Dersom Nogen uden gyldig Grund vægrer sig for i sin Tur at modtage Omgangsskolen, skal han hver Gang bøde 2 Speciedaler, og desuden skal vedkommende Tilsynsmand uopholdelig andetsteds leie Skolerum og forskaffe Læreren Kost og Herberge paa Skolekassens Bekostning, hvis Udgifter i denne Anledning erstattes af den, hvem skolens Modtagelse paalaae. Hvor Tilsynsmand ikke haves eller boer i Nærheden, har Skolens Lærer at træffe de fornødne Forføininger. Det skal ikke være Nogen formeent at formaae en Anden til at modtage Skolen i sit Sted, naar Saadant bekvemt kan skee for Skolesøgningen. Finder nogen sig forurettet ved nogen i Henhold til Ovenstaaende fattet Bestemmelse, kan han forlange Sagen forelagt Stiftsdirectionen til Afgjørelse.

§ 22.

Dersom Ordningen af Lærerens Underholdning eller af Skoleholdet i det Hele Medfører uligelig Fordeling af Byrdene for nogen Kreds, skal Communebestyrelsen saavidt muligt udjevne Misforholdet ved Skatteudligningen eller ved Bidrag af den fælles Skolekasse. 

§ 23.

Ordnes Smaabørn- eller Haandgjerningsskoler paa Omgang i Familierne eller Husene, afgives de i saa Henseende fornødne Bestemmelser paa samme Maade som angivet i § 21.

§ 24.

I enhver Skolecommune skal der, med eller uden Bidrag af Amtsskolekassen, idetmindste til een af Lærerne anskaffedes Familiebolig med hosliggende Jordvei af saadan størrelse, at derpaa mindst to Kjør kunne fødes og en Have andlægges.

Er Skolelærerbestilling forenet med en Kirkesangerpost, kan ovenstaaende Bestemmelse ansees opfyldt ved den Klokkergaard, som enten haves, eller i Overeenstemmelse med R. L. 2-15-7 og 2-21-20 udlægges, eller, hvor dertil ikke er Adgang, ved den Jord, som af Præstegaarde i saadant Øiemed er eller bliver afgivet.

Kan Læreren ikke paa denne Maade erholde Jordvei, afgives hertil en pasende Deel af bygselledigt beneficeret eller Statens Gods, hvis Kjøbesum, efterat en forholdsmæssig Deel af de jorddrotlige Rettigheter er den paaheftet, bestemmes paa samme Maade, som ved deslige Eiendommes Salg underhaanden til Leilændige. Kjøbesummen udredes af vedkommende Skolekasse, og de Gaarden paaheftede jorddrotlige Rettigheder af Brugeren.

Skulde den fornødne Jord ikke kunne anskaffes paa ovenanførte Maade, tilveiebringes samme ved Kjøb af andet Jordegods, om saadant paa antagelige Vilkaar er at erholde, eller i fornødent Fald ved Leie, i hvilket Tilfælde den aarlige Leiesum udredes af Skolekassen.

De for Skolejorden eller Klokkergaard, der træder istedetfor samme, fornødne Udhuse anskaffes af Communen. Vedligeholdelsen af Udhusene kan paabindes Læreren, nar Stiftsdirectionen finder, at Lærerpostens Vilkaar tillade det.

Befindes det, at ovenanførte Bestemmelser efter Forholdene i Districtet vilde være mindre nødvendige eller medføre uforholdsmessige Bekostninger, kan det efter Andragende fra Communebestyrelsen af Kongen bestemmes, at der fra samme gjøres Undtagelser.

Skolecommunerne bør arbeide til at skaffe saamange af sine Lærere som muligt Jord med eller uden Bidrag af Amtsskolekassen og med Adgang til at faae afgivet af Præstegaardsjord samt til at faae kjøbt af bygselledigt beneficeret eller Statens Gods saaledes som i denne §s tredie Passus bestemt.

§ 25.

Hvad der af Jordvei eller Huus nu nogetstedes findes erhvervet for Skolevæsenet, maa ikke uden Stiftsdirectionens Samtykke fraskilles det.

§ 26.

Dersom et District, som efter § 18 bestaaer adskilt fra den øvrige Skolecommune, har anskaffet Jord og Huus til sin Lærer, skal den Skolecommunen i § 24 paalagte Forpligtelse ikke derved ansees opfyldt, medmindre Kongen paa Grund af særegne Omstændigheder andeledes bestemmer.

§ 27.

For ethvert Amt fastsætter vedkommende Amtsformandskab Lavmaal af Løn for de ved den lavere Almueskole fast ansatte Lærere. Stiftsdirectionen har i den Anledning i betimelig Tid at indhente Skolecommissionernes Forslag, som den med vedkommende Provststers Erklæring og sin egen Betænkning oversender Amtsformandskabet. Reguleringen vedtages enten for det hele Amt undereet eller for mindre Dele af samme; den skeer saaledes, at der fastsættes et Beløb for hver Skoleuge. Denne Reguleringen maa være istandbragt inden to Aar fra indeværende Aars Udgang, og træder i Kraft fra Begynnelsen af det følgende Aar. Ti Aar efter at den heromtalede Regulering er traadt i Kraft har det første derefter sammentrædende Amtformandskab Adgang til at omregulere heromhandlede Lavmaal.

Amtmandsformandskabets Reguleringer ere undergivende Stiftsdirectionens Approbation. Finder Stiftsdirectionen ikke at kunne approbere de af Amtmandskabet fattede Beslutninger, sendes Sagen tilbage til dette til Behandling i et nyt Møde, og blive de paa dette Møde fattede Beslutninger at betragte som endelige.

§ 28.

Er en Skolelærer tillige Kirkefanger, maa hans Indtægter som Kirkesanger ikke bringes i Afdrag paa den Løn som ifølge forrige § vil tilkomme ham som Lærer, medmindre Indtægterne ere saa betydelige, at Stiftsdirectionen finder tilstrækkelig Grund til at bestemme en Undtagelse fra Regelen.

Er der tillagt nogen Lærer Jordvei, kan Communebestyrelsen med Stiftsdirectionens Samtykke bestemme, at hans Lærerløn nedsættes med et Beløb, der dog ikke maa overstige Halvdelen af Jordveiens antagne rene Indtægt. Denne Bestemmelse kommer dog ikke til Anvendelse med Hensyn til den Skolejord, som det ved § 24 er gjort enhver Skolecommune til Pligt at anskaffe.

§ 29.

I de Anliggenheder, hvori efter § 20 Beslutning af en Kreds kan blive at fatte, ligesom angaaende Foranstaltninger, som nogen Kreds maatte ville træffe udenfor de lovbefalede til Skolevæsenets Fremme inden Kredsen, saasom til Forbedring af Lærerens Løn, fatte Kredsens til Skolen skattepligtige Huusfædre Beslutning efter Stemmefleerhed i Møder, som paa den for ethvert Sted sædvanlige Maade sammenkaldes af Skolecommissionens Ordfører og bestyres af denne.

Have flere Kredse Lærer tilfælles, kunne Beslutninger, sigtende til frivillige Forbedring af Lærerens Kaar, ogsaa fattes i Fællesmøde af disse Kredses til Skolen skattepligtige Huusfædre.

Møde af Kredsens skattepligtige Huusfædre kan Skolecommissionens Ordfører sammenkalde, naar han selv finder det hensigtsmæssigt, og han er pligtig at sammenkalde det, efter Skolecommissionens Beslutning, eller naar det forlanges af fem iblandt Kredsens skattepligtige Huusfædre og disse derhos fremsætte bestemte Forslag til at forelægges Forsamlingen.

Hvis Nogen finder sig foranlediget til Anke over en i saadanne Møder fattet Beslutning, og inden fire Uger efterat Mødet er afholdt derom indsender Klage til Stiftsdirectionen, kan denne bestemme, at Sagen atter skal behandles i et nyt Møde, og bliver den der fattede Beslutning at betragte som den endelige.

§ 30.

Al efter §§ 20 og 29 fornøden Udligning paa enkelte Kredse af Penge eller Naturalnydelser foretages af Communebestyrelsen eller sammes Ligningscomitee i det Hele overeenstemmende med de vedtagne almindelige Udligningsregler (jfr. § 16).

I det i forrige §s andet Passus omhandlede Tilfælde fordeles den bevigede Sum paa angjældende Kredse undereet.

§ 31.

De i § 20 givne Regler angaaende Godtgjørelse for Kost og Herberge til Kredsskolelærere komme ogsaa til Anvendelse paa Lærerne i de i § 18 omhandlede Districter. I det Tilfælde, hvori der ifølge hiin § udfordres Beslutning af Communebestyrelsen, bliver for disse Districters vedkommende saadan Beslutning at afgive af Districtets skattepliktige Huusfædre overeensstemmende med Reglerne i § 29, ligesom den fornødne Udligning foretages paa samme Maade som i § 30 bestemt.

§ 32.

For Værks- eller Brugsskolers Vedkommende bestemmes Lærerens Løn af den for disse Skoler i § 70 anordnede Bestyrelse. Den saaledes fattede Bestemmelse undergives Stiftsdirectionens Approbation.

Fjerde Capitel.
Om den høiere Almueskoles Indretning.

 § 33.

Skolecommissionen bør, hvor det findes hensiktsmæssigt, virke for Oprettelsen af høiere Almueskoler. Saadanne kunne med vedkommende Communebestyrelses samtykke oprettes med eller uden Bidrag af Amtskolekassen som særegne Skoler, eller knyttes til en Kredsskole eller til et Skolelærerseminarium. De kunne oprettes for eet Præstegjeld eller eet Sogn alene eller for flere Præstegjeld eller flere Sogne i Forening. Flere Kredse kunne i Forening paa den i § 29 angivne Maade fatte Beslutning om Oprettelse af en høiere Almueskole. Ligeledes kunne tilstødende Skolecommuner eller Kredse, der hver for sig eller flere i Forening allerede have istandbragt en høiere Almueskoles lavere Afdeling, forene sig om Oprettelsen af den høiere Almueskoles øverste Hovedafdeling særskilt. Med den dertil fornødne Udligning forholdes efter § 30. Høiere Almueskoler kunne efter Amtsformandskabets Beslutning ogsaa oprettes for Amtskolekassens Regning.

§ 34.

Er i en høiere Almueskole Læretiden fastsat til mer end to Aar, skal saadan Skole deles i to Hovedafdelinger, af hvilke den nederste omfatter de to første Skoleaar, den øverste de følgende. Underviisningen i den nederste Afdelingen skal være saaledes indrettet at den i de forskjellige Kundskabsfag, hvori der ifølge Skolens Plan undervises i den Afdeling, meddeler noget Heelt og Afsluttet til samme Tid, som den afgiver et passende Grundlag for Underviisningen i den høiere Afdeling.

§ 35.

Hvor Omstændighederne gjøre det tilraadeligt, kan enhver af Skolens Hovedafdelinger holdes paa forskjellige Steder idenfor det District, for hvilket Skolen er oprettet.

§ 36.

I den høiere Almueskole gives en fuldstændigere Underviisning i Kredsskolens almindelige Lærefag og i saamange af efternævnte Lærefag, som hver Skoles Plan bestemmer, nemlig: Modersmaalet, Geographi, Historie, Naturkundskab, Tegning og Udmaalingslære. I Skolens øverste Afdeling kan hertil endvidere komme Mathematik, Velstandslære, samt hvor særegne Forhold gjøre det ønskeligt, et fremmed Sprog.

Forsaavidt det ved Skolens Plan maatte blive bestemt, at Underviisning i Religion efter de anordnede Lærebøger skal bortfalde i Skolens øverste Afdeling, skal der i denne anvendes særegne Timer til Bibellæsning og kirkehistoriske Foredrag.

§ 37.

For at kunne opdages i en høiere Almueskole kræves, at Børnene kunne gjøre Rede for de vigtigste Fortællinger af det gamle og nye Testamente, samt Luthers Catechismus, at de kunne læse reent, skrive Sammenskrift og kjende de fire Regnemaader i hele Tal.

Intet Barn kan optages før det fyldte 12te Aar, medmindre Skolecommissionen tilsteder Undtagelse herfra.

Naar Kredsskolens Udvikling tillader det, kan det ovenanførte Lavmaal af Forkundskaber med Stiftdirectionens Samtykke forhøies.

§ 38.

For enhver høiere Almueskole udfærdiges en Plan, der skal indeholde de øvrige fornødne Bestemmelser for dens Indretnig og Virksomhed, saasom om Læretidens Varighed, Classernes Antal og Maal, om Skolepenge og Fripladse samt om hvorledes den nærmeste Bestyrelse skal ordnes, naar Skolen er oprettet for flere Communer eller ikke er knyttet til en Kredsskole. Planen approberes af Stiftsdirectionen.

Femte Capitel.
Om større Skolecommuner.

 § 39.

Ethvert Amt, eller hvor et Amt er deelt i flere Amtformandskabsdistricter, ethvert saadant District danner en større Skolecommune med en særskilt Skolekasse.

§ 40.

I Amtskolekassen indflyde:

1. Renter af Capitaler, som haves eller heretter erholdes,
2. De Bidrag, som herefter af Storthinget bevilges af offentlige Midler,
3. De Beløb som vedkommende Amtformandstab bevilger.

Naar et Amt udligner paa sin Matriculskyld eller Finmarken paa sine Rettighedsmænd et Beløb til Amtskolekassen, der svarer til een og en Ottendedels Stilling for hvert Individ af Amtets Landdistricts Folketal efter sidstafholdte almindelige Folketælling, skal det være berettiget til at erholde en dobbelt saa stor Sun af offentlige Midler. Besluttes et større Beløb indtil andre een og en Ottendedels Stilling for hvert Individ udredet af Amtet, skal det, forsaavidt det dertil Fornødne af Stortinget er bevilget, erholde et tilsvarende Beløb af offentlige Midler.

De Bidrag til Skolevæsenet som Nordlands og Finmarkens amter oppebære af det nordlandske Kirke- og Skolefond, komme ikke til Afdrag i hvad der efter Foranstaaende kan kræves af andre offentlige Midler.

Hvad der hidintil er bevilget til forskjellige Skolekasser af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond til Fastskoler, Omgangsskoler og høiere Almueskoler, udbetales dem fremdeles paa samme Maade som hidtil, saalænge Bevilgningen vedvarer.

§ 41.

Af Amtskolekassen udredes efter Amtsformandskabets Bevilgning:

1. Alderstillæg til Læreres løn efter Regler, som nedenfor bestemmes.
   Hertil anvendes mindst det Halve af de Beløb, som fremkommer ved den i foregaaende § nævnte Udligning af een og en Ottendedels stilling for hvert Individ i Forbindelse med det tilsvarende dobbelte Beløb af offentlige midler. Dog skal det ikke være Amtsformandskabet formeent, saafremt det finder, at et saa stort Beløb i de første Aar ikke hensigtsmæsig kan bruges til Alderstillæg, at anvende en Deel af samme til Anskaffelse af Lærerjord eller Lærerboliger:
2. Bidrag til høiere Almueskoler og til Arbeidsskoler;
3. Bidrag til Opførelse af Skolehuse (med eller uden Lærerbolig) og til Anskaffelse af Jordevei for Lærerne;
4. Bidrag til at ophjælpe Skolevæsenet i uformuende Præstegjelde;
5. Godtgiørelse til Lærere for Lærerlærlinges Uddannelse.

Bevilgning til noget andet Skolevæsenet vedkommende Øiemed udkræver Stiftsdirectionens Approbation.

§ 42.

Der skal være to Grader af Aldertillæg; hver Grads Størrelse og Antallet af Tillæg i hver Grad bestemmes af Amtsformandskabet efter Forslag fra Stiftsdirectionen.

§ 43.

Saavidt de bevilgede Alderstillæg tilstrække, ere de ved den lavere Almueskole fast ansatte Lærere under de i efterfølgende § anførte Betingelser berettigede til at erholde Alderstillæg i Forhold til deres Tjenestetid. Alderstillæg af 1ste Grad kan ingen Lærer opnaae, som ikke har været antat som Lærer i mindst syv Aar, Alderstillæg af 2den Grad ingen Lærer, som ei har tjent i mindst femten Aar.

§ 44.

Betingelserne iøvrigt for Opnaaelse af Alderstillæg ere:

1. at Læreren har bestaaet en af de efterfølgende § 63 anordnede Prøver. Fritagelse fra denne Betingelse kan af Stiftsdirectionen tilstaaes.
2. Vidnesbyrd for Flid og Duelighed.
3. At Læreren underviser mindst 24 Uger om Aaret.

§ 45.

Ved bevilgningen af Aldertillæg kan Amtsformandskabet tilføie som Betingelse, at den Løn, som vedkommende Lærer nyder af den mindre Commune eller af den og Skolekredsen i Forening, skal overstige det antatte Lavmaal med et vist angivet Beløb.

§ 46.

Et Aldertillæg, som engang er tilstaaet en Skolelærer, kan ikke fratages ham, saalænge han er ansat som Lærer ved en af Amtets Skoler.

§ 47.

Enhver Anviisning paa Amtskolekassen udfærdiges af Amtmanden. Med Regnskabsførelsen, Regnskabets Revision og Decision forholdes efter de Regler, som gjælde for andre Amtscommunen tilhørende Kasser. 

§ 48.

Amtformandskabet er berettiget til udenfor den lovbestemte Samlingstid at anvende tvende Dage til Forhandling af Skolebudgettet.

Sjette Capitel.
Om Skolepligtighed og Examina.

§ 49.

Skolepligtige ere Børn fra det fyldte 8de Aar indtil de udskrives af Skolen.

Skolepligten gjælder for hvert Aar kun i den ifølge § 6 fastsatte Skoletid.

Udskrivning af Skolen foregaaer i Regelen ved Barnets Confirmation. Tidligere kan Udskrivning skee, naar Barnets Forsvar forlanger det, Barnet har fylt sit 13de Aar, og Skolecommissionen finder, at det har naaet den fornødne Kundskab og Udvikling.

Udskrives et Barn af Skolen før Begyndelsen af dets Forberedelse til Confirmation, er dets Forsvar pligtig til at sørge for, at Barnet vedligeholder sin Christendomskundskab. Skeer ikke dette, kan Barnet paany af Præsten henvises til Skolen.

Under særegne Omstændigheder kan Indskrænkning i det enkelte Barns Skolegang eller Fritagelse for at deeltage i et enkelt Underviisningsfag tilstaaes af Skolecommissionen og midlertidig af Sognepræsten. Ligesaa kan Skolecommissionen, naar den finder, at locale og andre Omstændigheder tillade det, fatte Beslutning om, at Børn, der have fyldt deres 7de Aar kunne tilstedes Adgang til Skolen. 

§ 50.

De Forældre eller Foresatte, der enten selv undervise eller ved Andre lade undervise de Børn, de have at opdrage, i de for Kredsskolerne bestemte Gjenstande, kunne, naar de itide anmelde det for Skolecommissionen, fritages for at sende dem i Almueskolen, men skulle dog lige med Andre deeltage i de Udgifter og Byrder, som det almindelige Skolevæsen kræver. Hvis Skolecommissionen finder, at noget Barn forsømmes, skal den henvise det til den almindelige Skole.

§ 51.

Intet skolepligtig Barn maa udeblive fra Skolen medmindre Sygdom eller andet gyldigt Forfald finder Sted, eller Tilladelse til at blive borte for enkelt Gang er givet af Læreren.

Give Forældre, Huusbonder eller Andre, som ere i Forældres Sted, ikke fyldestgjørende Grunde for et Barns Skoleforsømmelse, og Formaning og Advarsel forgjæves er anvendt, kunne de af Skolecommissionen ilægges en Mulct fra 24 Skilling til 5 Spdlr.

Fabrikeiere og andre Arbeidsherrer, som benytte Børn til Arbeide, maae under samme Ansvar ikke beskjæftige Børnene saaledes, at de derved hindres fra at erholde den fornødne Underviisning.

Ere Forældre eller Andre, der have Børn til Opdragelse, saa ligegyldige, uordentlige eller lastefulde, at Børnene blive forsømte eller fordærvede hos dem, skal Fattigcommissionen paa Skolecommissionens Forlangende sørge for at faae Børnene udsatte hos Familier, som samvittighedsfuldt ville drage Omsorg for deres Opdragelse og holde dem i Skole. De dertil medgaaende Udgifter kunne kræves Fattigkassen godtgjort af vedkommende Forsørgere.

Har et forsømt Barn (jfr. § 9) naaet det 16de Aar, og det gjenstridigen ikke underkaste sig de Forholdsregler, som Skolecommissionen har valgt for dets Underviisning, er denne berettiget til at anvende saadanne Tvangsmidler, som Stiftsdirectionen godkjender, dog at Barnet ikke indsættes i nogen Strafanstalt.

§ 52.

Saafremt det oplyses, at Trang hindrer Forældre eller dem, som ere i Forældres Sted, fra at sende de Børn, de have at opdrage, til Skolen, skulle Børnene paa vedkommende Fattigkases Bekostning sættes istand til at søge Skolen.

§ 53.

Enhver Skolelærer skal føre en efter den af Stiftsdirectionen bestemte Form indrettet og af Sognepræsten autoriseret Protocol over Skolehold og Skolesøgning. 

§ 54.

Flytter et skolepligtigt Barn for kortere eller længere Tid over i en anden Kreds, anmelder vedkommende Lærer Flytningen for Læreren i sidstnævnte Krets. Flytter Barnet til et andet Præstegjeld, har Skolecommissionens Formand derom at underrette vedkommende Sognepræst.

§ 55.

Skolecommissionen bestemmer paa hvilken Tid eller Tider af Aaret nye Børn kunne optages i Skolen.

§ 56.

I Overvær af Sognepræsten og et eller flere af Skolecommissionens øvrige Medlemmer afholdes hvert Aar offentlige Examen i Kredsskolerne saavidt muligt henimod Underviisningstidens Slutning. Alle Skolepligtige over 9 Aar, ogsaa de, der nyde en privat Underviisning, der svarer til Almueskolens, ere pligtige at fremmøde ved disse Examina, ligesom ogsaa, forsaavidt det fordres, Børn over 12 Aar, ved Bispe- eller Provstevisitatser. Hvor residerede Cappelan gives, skal han i Sognepræstens Forfald overvære de offentlige Examina.

§ 57.

Ved Bispe- eller Provstevisitatser i Kirken og Catechisationer ere alle Børn over 12 Aar pligtige til efter Tilsigelse eller Tillysning at fremmøde til Overhøring, indtil to Aar efter deres Confirmation.

§ 58.

I Tilfælde af Udeblivelse enten fra Examen eller Visitats uden gyldigt Forfald, kunne de Udeblivendes Forældre, Huusbonder eller Andre, som ere i Forældres Sted, af Skolecommissionen ilægges en Mulct af indtil een Spdlr.

§ 59.

Forsømmer noget Barn gjentagende den frivillige Underviisning uden gyldigt Forfald eller uden Tilladelse, kan det af Skolecommissionen negtes Adgang til denne Underviisning.

Syvende Capitel.
Om Lærernes Uddannelse, Ansættelse og retlige Stilling.

§ 60.

Til Uddannelse af Almueskolelærere skal der foruden Stiftsseminarierne være mindre Læreranstalter eller Lærerskoler, der enten som Paralelclasser knyttes til en høiere Almueskole eller som høiere Classer til en Kredsskole.

Disse Lærerskoler oprettes efter Overeenskomst med vedkommende Commune og staae under Stiftsdirectionens Bestyrelse samt under Tilsyn af vedkommende Provst og Præst.

Ved ethvert Seminarium skal der være en Øvelsesskole, hvortil nærmeste Kredsskole kan benyttes.

§ 61.

De nærmere Bestemmelser om Seminariernes og Lærerskolernes Indretning og Virksomhed gives af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.

§ 62.

Det Offentlige udreder Udgifterne ved Seminariernes og Lærerskolernes Oprettelse og Vedligeholdelse. Det bidrager med en forholdsmæsig Deel i Udgifterne til Stiftsseminariernes Øvelsesskoler.

§ 63.

Som Lærere ved Kredsskolerne ansættes i Almindelighed kun de, som have bestaaet theoretisk og practisk Afgangsprøve ved et Seminarium eller en Lærerskole, eller som have underkastet sig en lignende Prøve, hvis Indhold og Form bestemmes af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Naar der til ledige Lærerposter ved Kredsskolerne ikke melde sig duelige og velskikkede Ansøgere, som have bestaaet nogen saadan Prøve, skal der ved Ansættelsen tages fortrinligt Hensyn til Saadanne, som have gjennemgaaet idetmindste den lavere Afdeling i en høiere Almueskole og et eetaarigt Øvelsescursus som Lærerlærling ved en Skole, hvis Lærer af Stiftsdirectionen er bemyndiget til at antage Lærerlærlinge til Veiledning.

§ 64.

Hjælpelærere ved Kredsskolen og Lærere ved Smaabørnskoler antages af Skolecommissionen.

De øvrige Lærere ved Kredsskolen blive efter forudgangen Bekjendtgjørelse og efter Forslag fra Skolecommissionen beskikkede af Stiftsdirectionen. Ingen af disse Lærere ansættes paa Opsigelse.

De høiere Almueskolers Lærere antages af Stiftsdirectionen efter Forslag fra Skolecommissionen eller den for Skolen særlig anordnede Bestyrelse.

Seminariernes Bestyrelse ansættes af Kongen, de øvrige Lærere af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. Lærerskolernes Lærere (§ 60) ansættes af Stiftsdirectionen, efterat Skolecommissionens eller vedkommende Skolebestyrelses Betænkning er indhentet.

Ansættes en Skolelærer tillige som Kirkesanger, beskikkes han som saadan af Biskopen.

§ 65.

For hver Kirke skal, efterhaanden som dertil bliver Anledning, ansættes egen Kirkesanger, medmindre Kongen paa Andragende fra vedkommende Communebestyrelse tilsteder Undtagelse herfra.

Kirkesangerne skulle tillige være Lærere, forsaavidt ikke Biskopen med Comunebestyrelsens Samtykke andeledes bestemmer.

De Lærere, der tillige ere Kirkesangere, nyde som saadanne af det Sogn, for hvilket de ere ansatte, de Indtægter, som Klokkeren eller Kirkesangeren hidtil har nydt.

§ 66.

Naar en høiere Almueskole er forbunden med en Kredsskole, ere Lærerne pligtige at rette sig efter den Fordeling af Lærefagene for den samlede Skole, som Skolecommissionen eller den høiere Skoles Bestyrelse bestemmer.

Lignende Bestemmelse afgives med Hensyn til Lærerskolerne af Stiftsdirectionen.

§ 67.

Hjælpelærere ved Kredsskolen saavelsom Lærere ved Smaabørnsskoler kunne afskediges af Skolecommissionen.

De øvrige Lærere ved Kredsskolen kunne, naar de vise Mangel paa Flid eller Duelighed, eller utilbørligt Forhold i Bestilling og Liv, afskediges, naar Skolecommissionen, Provsten og Stiftsdirectionen, efterat vedkommende Lærer er givet Anledning til at udtale sig, deri ere enige.

For grovere Forseelser kan Stiftsdirectionen øieblikkelig fjerne en Lærer fra hans Virksomhed, indtil vedkommende Myndigheds Samtykke til hans Afskedigelse kan indhentes eller Dom blive ervervet.

§ 68.

Uafbrudt Tjeneste i 7 Aar som fast eller constitueret Lærer ved en Almueskole eller et Seminarium, enten før eller efter Udskrivningsalderen, fritager for Værnepligt.

Ansættelse som Lærer medfører Fritagelse for militair Tjeneste, saalænge denne Ansættelse vedvarer.

§ 69.

De Lærere, der ere ansatte før denne Lov træder i Kraft, skulle ikke nogen Formindelse i de Indtægter, som allerede ere dem tillagte, uanseet de Tillæg, de ifølge denne Lov maatte opnaae.

Ottende Capitel.
Om Bestyrelse og Tilsyn.

 § 70.

Den nærmeste Bestyrelse af en Communes Skolevæsen paaligger en Skolecommission, der bestaaer af Sognepræsten som Ordfører, den residerende Capellan, hvor saadan gives, Formandskabets Ordfører og saamange af Communebestyrelsen i eller udenfor dens Midte udvalgte Mænd, som denne bestemmer, samt en af Skolecommissionens Lærere, valgt af disse i et Møde, som sammenkaldes og bestyres af Skolecommissionens Ordfører. I Sognepræstens Forfald optræder den residerende Capellan, forsaavidt saadan er tilstede i Mødet, som Ordfører. Er dette ikke Tilfældet, vælger Commissionen et af sine Medlemmer til midlertidig Ordfører.

Med Hensyn til de valgte Medlemmers Ombudstid, Udtrædelse og Gjenvalg gjælde de i Lov om Formandskaber paa landet af 14de Januar 1837 foreskrevne Regler.

For Værks- og Brugsskoler overtages Skolecommissionens Forrtninger af vedkommende Sognepræst eller Sognepræster i Forening med Værks- eller Brugseieren eller den, han paa sine Vegne dertil bemyndiger. Er der flere Værkseiere, vælge disse En, der paa samtlige Eieres Vegne indtræder i Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens Formand er Sognepræsten eller hvor flere saadanne ere Medlemmer af Bestyrelsen den af disse, som af Biskopen dertil beskikkes.

De i § 18 omhandlede Districtsskoler henhøre under den almindelige Skolecommission.

§ 71.

Skolecommissionens Medlemmer ere forpligtede til at samles saa ofte det maatte ansees fornødent paa den Tid og det Sted, som Ordføreren betimelig bekjendtgjør.

Ingen gyldig Beslutning kan tages af Skolecommissionen, medmindre over det halve Antal af dens Medlemmer ere tilstede. Beslutningerne fattes med Stemmefleerhed, ere Stemmerne lige delte, gjør Ordførerens Stemme Udslaget. Opstaar Meningsforskjel inden Værks- og Brugs-Skolebestyrelsen, har Stiftsdirectionen afgjørende Myndighed.

Forhandlingerne i Skolecommissionens Møder skulle indføres i en af Provsten dertil autoriseret Protocol.

§ 72.

Det paaligger Skolecommissionen at vaage over Alt, hvad der kan tjene til Skolevæsenets Tarv, og navnlig at have Tilsyn med Skoleholdet, Skolesøgningen, Skolevæsenets Bygninger og dets Inventarium.

Isærdeleshed paaligger det Præsterne at føre et stadigt Tilsyn med Alt, hvad der angaaer Opdragelse og Underviisning i Præstegjeldets skoler. De have ved ethvert Middel der staaer i deres Magt, ved Besøg i Skolerne, ved Opmuntring, Formaning og Advarsel at virke til, at Orden, Flid og en christelig Aand raader i dem.

§ 73.

Hvor Skolecommissionen finder det hensigtsmæsigt, kan den blant Skolekredsens Indvaanere opnævne en eller flere Tilsssynsmænd, som fornemmelig har at paasee og virke til, at samtlige skolepligtige Børn inden Kredsen ordentlig søge Skolen, og iøvrigt efter den Anviisning, Skolecommissionen meddeler dem, gaae denne tilhaande i alt, hvad der kan tjene til Skolens Tarv.

Tilsynsmændene skulle være tilstede i Skolecommissionens møder, naar det forlanges. De vedblive at fungere i to Aar, hvorefter de kunne undslaae sig i ligesaa lang Tid.

§ 74.

Skolecommissionen har hvert Aar at indkomme til Formandskabet med Overslag over de Midler, som for det paafølgende Aar antages fornødne til Bestridelse af Skolevæsenets Udgifter. Overslaget afgives til saadan tid, som Communebestyrelsen af Hensyn til Udligningen bestemmer.

Sognepræsten har Ret tilat deeltage i Formandskabets og i Repræsentantskabets Møder til Behandling af Skolevæsenssager, dog uden Stemme, og har Formandskabets Ordfører at underrette ham om Afholdelsen af saadanne Møder.

§ 75.

Hvor en Skolecommune omfatter flere Præstegjeld, er det overladt til Kongen at give saadanne særskilte Forskrifter, som han paa Grund deraf finder tjenelig med Hensyn til de geistlige Embedsmænds Deeltagelse i de Skolevæsenet vedkommende Forretninger.

§ 76.

Ingen maa oprette eller fortsætte en allerede oprettet privat Skole, hvori undervises i de under Almueskolerne efter denne lov henhørende Gjennstande, medmindre han for vedkommende Skolecommission har afgivet paalidelige Vidnesbyrd om sin sædelige Vandel.

§ 77.

Opsynet med Almueskolerne i et Provsti paaligger vedkommende Provst, til hvem Skolecommissionen i alle Sager, der fordre høiere Afgjørelse, har at henvende sig.

§ 78.

For ethvert Provsties Almueskoler skal der af Stiftsdirectionen efter Forslag af vedkommende Provst, og efterat vedkommende Skolecommissioner ere hørte, udfærdiges en paa denne Lov bygget Instrux.

§ 79.

Stiftsdirectionen danner Amtscommunens Skolebestyrelse.

Den udarbeider hvert Aar et Budgetforslag for Amtsskolekassen, og oversender dette, ledsaget af Oplysninger og Begrundelse minst sex Uger før Amtsformandskabets Sammentræde til Amtmanden.

Forinden Stiftsdirectionen sammentræder til Affattelse af Budgettet, skal enhver Provst, efterat have indhentet Skolecommissionernes Betænkning, indgive til Stiftsdirectionen et Budgetforslag for sit Provsties Vedkommende.

§ 80.

Stiftsdirectionen tiltrædes i alle Skolevæsenets Anliggender af en af Kongen antat Skoledirecteur.

Skoledirecteuren skal ved Omreise og Ophold i de forskjellige Dele af sit District gjøre sig bekjendt med Skolevæsenets ydre Forhold og Skolernes indre Tilstand.

Det skal fremdeles være Skoledirecteurens Pligt at gaae Skolecomissionerne og Lærerne indenfor hans Disstrict tilhaande med Raad og Veiledning med Hensyn til Skolers Indretning og med Hensyn til Underviisning og Skoletugt.

Forøvrigt har Skoledirecteuren at udføre de Forretninger i Skolevæsenets Tjeneste, som maatte vorde ham ved Lov paalagte eller af vedkommende overerdnede Myndighed overdragne.

§ 81.

Overbestyrelsen af hvert Stifts Skolevæsen føres af Stiftsdirectionen.

Overopsynet med Stiftets Skolevæsen paaligger Biskopen og Skoledirecteuren, som begge have Adgang til at deeltage i enhver Skolecommissions og i enhver Communebestyrelses Forhandlinger om Skolevæsenets Anliggender, dog uden Stemme.

Paa samme Maade har Skoledirecteuren Adgang til Amtsformandskabets Forhandlinger i Skolevæsenets Anliggender.

§ 82.

Skolecommissionerne og de specielle Bestyrelser for de høiere Almueskoler skulle aarlig indsende Beretninger om Skolevæsenets Tilstand, affattede efter anordnrde Schemata, til Stiftsdirectionen, som derefter selv til vedkommende overordnede Myndighed aarlig indgiver Beretning om Almueskolevæsenets Tilstand i det hele Stift.

Niende Capitel.
Forskjellige Bestemmelser.

 § 83.

Som Lærebøger i Christendomskundskab maa kun bruges de af Kongen autoriserede. Med Beskaffenheden af Lærebøger i de øvrige Fag samt Lærebøger og andre Læremidler har Stiftsdirectionen at føre Tilsyn.

§ 84.

I Henseende til de Almueskoler, som ere stiftede og vedligeholdes ved privat Velgjørenhed, forholdes efter de Fundatser, som for dem ere eller vorde givne.

§ 85.

For de Landdistricter, der ikke have eget Formandskab, og i Skolevæsenets Anliggender ere forenede med et Kirkesogn i en Kjøbstad, har Stiftsdirectionen efter Andragede af Vedkommende at afgjøre, om og hvorvidt de for Almueskolevæsenet paa Landet gjældene Bestemmelser skulle komme til Andvendelse.

§ 86.

Ved den offentlige Gudstjeneste medbringer Kirkesangeren, naar han tillige er Skolelærer, et passende Antal Børn fra sin Skole til Understøttelse ved Sangen, medmindre Skolecommissionen finder, at locale eller andre Omstændigheder derfor ere til Hinder. Ligesaa bestemmer Skolecommissionen hvorvidt Lærerne ved samtlige Skoler i Sognet skifteviis skulle medbringe et passende Antal af deres Skolers Børn, for i Forening med Kirkesangeren og under hans Ledelse at anføre Sangen.

§ 87.

For Udeblivelse fra Møder i Skolecommissionen uden gyldigt Forfald kunne Medlemmerne efter vedkommende Forsamlings Beslutning for hver Gang ilægges en Mulct af en halv Speciedaler.

§ 88.

Vedtages de Mulcter, som efter denne Lov forelægges Vedkommende, kunne de inddrives ved Udpantning; i modsat Fald afgjøres Sagen ved Politiret.

§ 89.

Skoledirecteurerne tillægges paa ders Reiser Skydsgodtgjørelse som for Provst i Provsteembedsforretninger bestemt, og i daglig Diæt otte Ort.

Udgifterne for Skyds og Diæt for Skoledirecteurerne udredes af Statskassen.

§ 90.

Denne Lov træder i Kraft fra 1ste Januar næste Aar, forsaavidt ingen anden Tidsgrændse i det Foregaaende er bestemt. Fra den Tid ophæves alle om Almueskolevæsenet paa Landet hidtil gjældende Bestemmelser.

Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte denne Beslutning som Lov.

 Givet paa Stockholms Slot den 16de mai 1860.

 Under Vor Haand og Rigets Segl.

 CARL.

 _____________
G. Sibbern.

 _____________
Skjelderup.