Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i plan og instruks for almueskolen 1834

§ 1
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§ 6
§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17
§ 18

§ 1
§ 2
§ 3
§ 4
§ 5
§ 6
§ 7
§ 8
§ 9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
§ 14
§ 15
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19
§ 20

§ 1.

De Børn, som have opnaaet den Alder, at de ere skolepligtige, antegnes af Skolelæreren i hans Protoccol, og tilsiges af ham at følge Districtets Skole. Ligeledes antegnes de Børn, der ere indflyttede fra et andet Skoledistrict eller et andet Preæstegjeld. Ved de aarlige Examina bliver Protocollen at eftersee, og undersøges da tillige, om noget Barn er udeglemt, hvilket i saa Fald strax antegnes.

§ 2.

Børnene inddeles, saavidt muligt , med Hensyn til deres Kundskab, i to Afdelinger, i hvilke gives særskilt Undervisning, saaledes som nedenfor foreskrives. Deres Plads i Skolen bestemmes efter deres Kundskab ved Indtrædelsen, og senere efter den Caracter, de erholde ved de aarlige Examina. Drenge og Piger maae ikke sidde om hinanden, men ved forskjellige Borde. Ligeledes skal, hvor Vexelundervisning anvendes, ved Læsning Pigerne danne Halvsicirkler i den ene Deel af Stuen og Drengene i den anden.

§ 3.

Læretimerne skulle være fra 5 til 7 daglig efter Aarstiden. I hvilke Timer der daglig skal undervises i de forskjellige Aarstider, bestemmes af Skolecommissionen.

§ 4.

Naar Skolelæreren tillige er Kirkesanger, bør Sognepræsten, saavidt muligt, sørge for, at kirkelige Forretninger ikke afholdes i Skoletiden.

§ 5.

Underviisningen begynder og sluttes hver Dag med Bøn og med Afsyngelse af en Psalme. Denne vælges helst af den evangelisk-christelige Psalmebog eller af det til Skolernes Brug forfattede Udvalg af Psalmer.

§ 6.

Ved Underviisningen i Læsning, Skrivning og Regning bør, saavidt muligt, for de første Begyndere Vexewlunderviisningsmethoden anvendes, og de dertil fornødne Tabeller og Tavler anskaffes for enhver Skole. Til videre Fremgang i Læsning benyttes en passende Læsebog efter Biskoppens Bestemmelse. Den Regnebog og de Forskrifter, som Departementet for Kirke- og Underviisnings-Væsenet har besørget udgivne, skulle benyttes ved Underviisning i Regning og Skrivning.

§ 7.

Ved Religionsunderviisningen bruges den autoriserede Udgave af Luthers lille Catechismus og den anordnede Forklaring over samme, hvortil Saxtorphs Udtog af Pontoppidans Forklaring indtil Videre bør benyttes. Med Underviisningen i Religion maa Bekjendtskab med den hellige Skrift, især den nye Testament og Bibelhistorie nøie forbindes, og til sidste benyttes den anordnede, af Professor Hersleb forfattede, Lærebog i Bibelhistorie. Børnene bør derhos vænnes til at opkaste de i Froklaringen citerede Sprog i Bibelen.

§ 8.

Ved Sangundervisningen bruges indtil Videre Bohrs Psalmemelodier med Tal-Syngetegn i Forbindelse med Psalmodicon.

§ 9.

Til Skolens første, eller nederste Afdeling høre alle Børn, som ikke have lært at læse tydeligt, at skrive Tal og Bogstaver, og ikke have gjennemgaaet Luthers lille Catechismus. I anden eller øverste optages de, som besidde foremeldte Kundskaber.

§ 10.

Timetabellen, der bestemmer, hvori Læreren i enhver Time skal undervise, forfattes af vedkommende Sognepræst, og forsynes med Prostens Approbation.

§ 11.

Ved den offentlige Examen, som ifølge Skolelovens § 19 hvert Aar skal afholdes, undersøges, hvad Fremgang Børnene have gjort, samt hvorvidt de, som ville udskrives af Skolen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller behøve længre at følge Skolen. Lister over disse Examines Udfald indsendes til Provsten.

§ 12.

Ethvert Barn, som udskrives af Skolen, skal af Læreren meddeles Attest, saavel om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet, som om dets Sæder og Opførsel. Disse Attester indberettes efter et af Biskoppen approberet Schema.

§ 13.

Børnene skulle møde til rette Tid i Skolen, toede, kjemmede og reenligen paaklædte, og medbringe deres Skolebøger og andre Underviisningsapparater.

§ 14.

Midt i Skoletiden, saavel Formiddag som Eftermiddag, gives Børnene et Qvarter til at forfriske sig i den frie Luft, naar Veiret tillader det.

§ 15.

Børnene skulle opføre sig anstendigen, saavel under Læretimerne, som i Fritiden og paa deres Gang til og fra Skolen. De skulle med Flid lære de dem af Skolelæreren foresatte Lectier, vise ham Agtelse og Lydighed, og rette sig efter hans Forskrifter til god Ordens og Stilheds Vedligeholdelse i Skolen, hvortil ogsaa Folkene i Huset, hvor Omgangskole holdes, skulle være behjelpelige.

§ 16.

De dovne, ulydige eller usædelige Børn, som ikke vise Forbedring efter gjentagne Formaninger af Skolelæreren, blive at straffe, saaledes som i Instruxen for Skolelæreren bestemmes.

§ 17.

Forseer nogen Skolelærer sig ved haard og ubesindig Adfærd mod Børnene, da have vedkommende Forældre, Værge eller Husbonde i dette, saavelsom i andre Tilfælde, i hvilke de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Skolecommissionen, som foranstalter det Fornødne efter Omstændighederne.

§ 18.

De Børn, som udmærke sig ved Flid, Fremgang og gode Sæder, skulle ved passende Midler opmuntres af Skolelæreren overensstemmende med hans Instruxer, og belønnes af Skolecommissionen ved Gave af en gavnlig Bog efter Skolekassens Leilighed.

§ 1.

Skolelæreren skal holde sig efterrettelig Loven om Almueskolevæsenet af 14 Juli 1827, den i Overensstemmelse med samme approberede Plan for Underviisningen, og enhver Anordning om Almueskolevæsenet, som herefter maatte udkomme, samt vise enhver af sine Foresatte Agtelse og Lydighed.

§ 2.

Han bør legge Vin paa et anstændigt Udvortes, Paa Reenlighed og Orden i sin Paaklædning, vise Høflighed mod Enhver, og være nøisom i sine Fordringer i de Huse, hvor Skolen holdes.

§ 3.

I det Hele bør han stræbe at foregaae Gamle og Unge med godt Exempel, beflitte sig paa sand Gudsfrygt og en christsømmelig  Vandel. Han bør derfor vogte sig for at give Forargelse ved Banden og Svergen, utugtig Tale og Gjerning og andre saadanne Laster. Ligeledes bør han afholde sig fra letsindige Samqvem.

§ 4.

Ligesom han uden Forsømmelse skal besørge Underviisningen hver Dag efter den ham meddelte Timetabel, saaledes skal han, hvis indtrufne Omstændighed gjøre det umuligt, at Skolen kan holdes, strax anmelde Saadant for Sognepræsten, der skal afgjøre, hvorvidt det opgivne Forfald berettiger til Underviisningens Standsning eller ei. Skolelæreren maa ikke paa egen Haand overdrage til nogen Anden i Forfaldstilfælde at overtage de ham paahvilende Pligter, men Sognepræsten har i saa fald at treffe fornøden Foranstaltning.

§ 5.

Hver Morgen, førend Underviisningen begynder, skal han undersøge, om de skolepligtige Børn ere tilstede, og antegne de Udeblivende i Protocollen. Ved at fremkalle hvert Barn efter denne, skal han tillige paasee, om de ere kjemmede, toede og reenligen paaklædte. Hvis Skolelærerens advarsler mod Skoleforsømmelser eller anden Uorden ere frugtesløse, skal han derom gjøre anmeldelse for Skolecommissionen til videre Foranstaltning.

§ 6.

Han bør paasee, at Skoleværelset er ordentligt og reenligt, samt at det behørigen udluftes.

§ 7.

Ved Stave- og Læseøvelser bør han vaage over, at Børnene ikke alle paa eengang skraale eller mumle, men at de med Opmærksomhed paa Tabellen eller Bogen, kun læse eller svare høit, naar de dertil opfordres. Især bør han vænne dem til at forstaa, hvad de oplæse.

§ 8.

Ved Religionsunderviisningen bør han stedse forbinde Bibelhistorie, især af det nye Testament, og ved passende Exempler deraf lede Børnene til Erkjendelse af det Gode og Onde, at Syndens ulyksalige Følger, og til i enhver Alder at indsee, hvad de skylde Gud, sig selv og deres Medmennesker.

§ 9.

Ved Underviisning i Regning bør han tillige vænne Børnene til, uden Tavle og Griffel at opløse practiske Opgaver i Hovedet, og herved især tage Hensyn paa, hvad der kan være gavnligt for Menigmand i Haandtering og Næringsdrift, ved Kjøb og Salg.

§ 10.

Ved Skrivningen bør han paasee, at Børnene holde deres Skrivebøger reenlige, og sidde i en passende Stilling, samt at de vænnes til selv at skjære deres Penne.

§ 11.

Ei blot i Læretimene, men ogsaa i Fritiden, bør Læreren holde Øie med Børnene, at de opføre sig mod hinanden skikkeligen, og ei gjøre hinanden Fortred eller Skade.

§ 12.

Ligeledes bør Skolelæreren have Opsyn med de Børn, der formedelst lange Veie forblive, hvor Skolen holdes, mellem For- og Eftermiddags-Timerne, at Børnene ei begaae noget Usømmeligt. Forsaavidt Børnene paa deres Gang til og fra Skolen ikke ledsages af Voxne, bør han, ved at bemyndige de sædeligste og ældste blandt Eleverne til at have Tilsyn med de Andre, drage Omsorg for, at Alle ogsaa da forholde sig, som de bør.

§ 13.

Skolelæreren bør beflitte sig paa at behandle og omgaaes Børnene med Godhed og Blidhed, jevnligen ved kjærlig Tale opmuntre dem til Flid, Orden og sædelig Opførsel, og lade det være sig magtpaaliggende at vinde deres Kjærlighed, Agtelse og Tillid.

§ 14.

Han bør søge at vække og vedligeholde Børnenes Kappelyst ved passende Opmuntring og Belønninger for de Flittige og Sædelige. Saadanne Belønninger kunne være: Roes i den hele Skoles Overvær, eller naar Sognepræsten er der; Opflytten i Classen, som anmerkes i Protocollen; at give dem Opsigt over de andre Børn i Fritimerne; at betroe dem som Bihjelpere at undervise andre Børn, som have gjort mindre Fremgang; særdeles Anbefaling i Skolecommissionen. Dog maa han vogte sig for at uddele disse Belønninger altfor ofte, og aldrig lade sig bestemme af Partiskhed eller Lidenskab.

§ 15.

Ved at straffe de forsømmelige, dovne, uordentlige og vanartige Børn, naar de ikke ville forbedre sig efter gjentagne Advarsler, skulle først lemfældige Midler anvendes, saasom: Irettesættelse i den hele Skoles Overvær; Nedflytten i Classen, som anmærkes i Protocollen; Hensætten i en Krog af Skolestuen; Udelukkelse fra at deeltage i Fritiden og deslige. Ere disse mildere Straffe uden Virkning, maa legemlig Revselse anvendes, dog paa saadan maade, at den ikke er skadelig for Barnets Sundhed, eller anstødelig for Sædeligheden. Læreren maa vaage over sig selv, at han ikke ved at straffe udøver Partiskhed, eller lader sig overile af Vrede, ligesom han ei heller nogensinde maa tillade sig at bruge Skjelds- eller Uqvemsord.

§ 16.

Skolelæreren bør have Tilsyn med, at Skolebørnene, som have den fornødne Alder og Forstand, besøge med deres Forældre eller Slægtninge den offentlige Gudstjeneste i Kirken, naar Aarstiden og Veiret tillader det, og at de, som tilsigis at møde ved den offentlige Overhøring i Kirken, indfinde sig til rette Tid, og opføre sig med Orden og Anstændighed, samt at de medbringe deres Psalmebøger og deeltage i Menighedens Sang.

§ 17.

Naar Familien i det Huus, hvor Skolen holdes, er samlet om Aftenen, bør Skolelæreren, om man ønsker det, forelese, især i de lange Vinteraftener, af en eller anden nyttig Bog efter Præstens Anviisning, saavelsom ogsaa holde Aftenandagt, ved at oplæse en Aftenbøn og med Huusfolket afsynge en Psalme.

§ 18.

Den Protocol, som det ved Skolelovens § 15 er paalagt Skolelærerne at holde, bør indeholde følgende Rubrikker: 1) Barnets Nummer; 2) Rodens Nummer eller Navn; 3) Gaardens eller Pladsens Navn; 4) Barnets Navn; 5) Barnets Alder; 6 ) dets Kundskab, hvilken Rubrik atter inddeles i: a) Indenadslæsning, b) Udenadslæsning, c) Skrivning, d) Regning, e) Religion, f ) Forstandsøvelse, g) Sang; 7) Forhold og Nemme; 8) Forsømmelser og Uordener.

Protocollen forevises, naar det forlanges, Skolens Foresatte og Børnenes Forældre ved deres Besøg i Skolen, og fremlægges ved de offentlige Examina.

§ 19.

Skolelæreren skal være ansvarlig for Skolens Inventarium af Bøger, Tabeller, Landkaarter o.s.v. efter en af Sognepræsten attesteret Fortegnelse, der indføres paa de sidste Blade i Skoleprotocollen, og hvori anmærkes afgang og Tilgang.

§ 20.

Dersom Skolelæreren anseer sig fornærmet, hindret eller forulempet i Opfyldelsen af hans Kalds Pligter af Børnenes Forældre, den Familie, hvor Skolen holdes, eller nogen Anden, maa han ikke tage sig Selv tilrette, men fremføre sin Anke for Skolecommissionen, til hvilken han ogsaa bør gjøre Indberetning om Alt, hvad der sigter til Skolens Tarv og Bedste.