Skoleloven 1827

[Forside] Lov, angaaende Almue-Skolevæsenet paa Landet. Stockholms Slot den 14de Juli 1827. Christiania. Trykt hos Chr Grøndahl. [Tekst] Vi Carl Johan, af Guds Naade Konge til Sverige og Norge, de Gothers og Venders; Gjøre vitterligt: At Os er bleven forelagt de nu forsamlede ordentlige Storthings Beslutning af 6th Juni dette Aar, saalydende:
§ 1. "Efterhaanden, som de nuværende Klokkere eller Degne paa Landet afgaae, skal i ethvert Præstegjeld, hvor saadant ikke allerede maatte være skeet, beskikkes for enhver Kirke i Præstegjeldet en Kirkesanger, der tillige skal være Skoleholder. Hvor locale Omstændigheder maatte gjøre denne Lovbestemmelse mindre hensigtsmæssig, har Skolecommissionen (§ 23) at gjøre Forslag til Stiftsdirectionen, om de Forandringer, som i denne Bestemmelse maatte ansees gavnlige, hvilket Forslag derefter forelægges Regjeringen til Afgjørelse.
§ 2. Af disse Kirkesangere skal den, som ansættes ved Hovedkirken, beholde Klokkergaarden, hvor en saadan er, eller erholde den, hvor det i Tiden, i Overeenstemmelse med Lovens 2-15-7 og 2-21-20, eller ved Hjælp fra Oplysningsvæsenets Understøættelsesfond kan skee. Han skal desuden nyde alle de Indtægter af Hovedsognet, som hvert Steds Klokker hidtil har havt, samt, hvor saadant skulde findes fornødent, tillige Løn af Skoleclassen; hvilken Løn bestemmes paa den i § 7 omhandlede Maade. Derimod skal han holde fast Skole, enten i sit eget, eller et andet ham af Skolecommissionen anviist, Huus, for alle Børn i den Omkrets, som Skolecommissionen bestemmer; dog at han tilstaaes en passende Godtgjørelse af Beboerne i bemeldte Omkreds for Lys og Brænde til Skolen om Vinteren. Skolecommissionen har derhos Ret til denne Skole at lade indsætte andre Børn, hvis Underviisning Sognepræsten finder at være forsømt, eller hvis Forældre maatte attraae en fuldkomnere Underviisning for deres Børn, end den, Omgangsskoleholderne kunne give, naar saadan Indsættelse kan skee uden Hinder for Districtets Skolebørn. Hvorvidt da saaledes indsatte Børns Forældre eller Foresatte bør deeltage med Districtets Beboere i Udredelsen af den Kirkesangeren tilkommende Godtgjørelse for Lys og Brænde, bestemmes af Skolecommissionen. Hvor locale Omstændigheder antages at gjøre saadan Skole uhensigtsmæssig, haver Skolecommissionen at andrage saadant igjennem Stiftsdirectionen for Regjeringen, som bestemmer, om fast eller omgaaende Skole der bør finde Sted eller ikke.
§ 3. Ved ethvert Bergværk og ved andre Værker eller Brug, som have 30 faste Arbeidere og derover ved Værket selv, skal være en fast Skole, hvilken Værkets Eier skal være pligtig til at bekoste og vedligeholde, samt dertil at lønne Lærer, hvorimod et saadant Værk eller Brug da bør være fritaget for al Deeltagelse i Udgifterne til Bygdens Skolevæsen. Hvor faste Skoler ved deslige Værker eller Brug allerede ere oprettede, skulle de fremdeles vedblive, naar Antallet af faste Arbeidere ikke er ringere end 20. De almindelige Regler, angaaende Skolens Indretning, Skoleholderens Lønning m.m., bestemmes af Provsten i Forening med Sognepræsten og Værkseieren, paa Stiftsdirectionens nærmere Approbation. Ved fraliggende Gruber, eller andre et Værk underliggende Anlæg, eller naar ingen fast Skole er indrettet, formedelst de faste Arbeideres ringe Antal, skulle Børnene søge Bygdens nærmeste Skole, og skal da Værkseieren godtgjøre Skolecassen for hvert Barn, hvad Skolekommissionen, eller, i Tilfælde af Paaanke af Værkseieren, Stiftsdirectionen bestemmer.
§ 4. Gives der i øvrigt i noget Præstegjeld Anledning til at oprette fast Skole (foruden den, som af Kirkesangeren ved Hovedkirken skal holdes) og det af Skolecommissionen skjønnes, at den Deel af Almuen, for hvis District Skolen skulde finde Sted, har Evne til at bekoste og vedligehilde den, samt lønne dens Lærer, skal samme Commission, efterat have givet den vedkommende Deel af Almuen Leilighed til at erklære sig, til Stiftsdirectionen indgive Forslag om, hvorledes en saadan Skole paa bedste Maade kan indrettes, hvilket Forslag derefter af Stiftsdirectionen, og forsynet med dens Betænkning, indsendes til Regjeringens Afgjørelse og Foranstaltning. Den Deel af Almuen, der saaledes bekoster og vedligeholder en i Følge denne § opprettet fast Skole, fritages derimod foa al Deeltagelse i Udgifter til Bygdens øvrige Skolevæsen.
§ 5. Kirkesangerne ved Annexerne skulle tillige være omgaaende Skoleholdere, forsaavidt de ikke maatte være ansatte ved nogen fast Skole. De skulle nyde af det Sogn, for hvilket Enhver er beskikket, hvadsomhelst af Told, Offer, Skriverpenge eller andre Accidentser Klokkeren hidtil har havt, samt, hvor saadant skulde findes fornødent, tillige Løn af Skolecassen, hvilken Løn bestemmes saaledes, som i § 7 er foreskrevet. Hvor Skolecommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den dog, med Stifsdirectionens Approbation, ved indtrædende Vacanse dele disse Kirkesangertjenestens Indtægter imellem flere omgaaende Skoleholdere i Annexet; (jevnfør næstfølgende §).
§ 6. Foruden de i § 5 nævnte Kirkesangere, skulle i ethvert Præstegjeld, hvor det behøves, være andre omgaaende Skoleholdere. Præstegjeldet inddeles derfor i flere eller færre Districter, og ethvert af disse igjen i Roder, ): de enkelte Dele af hele Skoledistricter, hvis Børn paa een Tid søge Skolen. Ethvert District har sin egen omgaaende Skoleholder. Saavel Districternes, som Rodernes Antal og Størrelse bestemmes af Skolecommissionen efter Sognepræstens Forslag, med fornødent Hensyn til Localiteten og Børnenes Antal, saaledes at hele Præstegjeldets Ungdom i det mindste 3 eller, hvor dette maatte findes ugjørligt, 2 Maaneder om Aaret kan vorde underviist; dog forbeholdes det Biskoppen i Forening med Provsten, under deres Visitatser, i Henseende til Districternes og Rodernes Inddeling, at gjøre de Forandringer, som maatte findes nødvendige.
§ 7. Saalænge en omgaaende Skolelærer holder Skole, nyder han, under de i § 18 bestemte Tvangsmidler, hos Beboerne i den Rode, hvor Skolen holdes, fri Kost, Pleie og Herberge, endog paa de Høitids- og Helligdage, som indfalde udi den Tid, han der opholder sig. I Sødistricterne skal Skoleholderen tillige nyde fri Befordring, efter hvad hidtil paa ethvert Sted har vært brugeligt. Desuden erholder han af Skolekassen en aarlig Løn, der i Almindelighed bestemmes til at være i det mindste 20 Spd., dog saa, at den nu for Tiden paa ethvert Sted fastsatte Løn ikke forhøies ved Paalæg paa Almuen, med mindre det ved Pluralitet af Skolecommissionen vedtages. Denne Løn bør passende forhøies, naar en duelig omgaaende Skoleholder har tjent i 7 Aar. Den for Tiden paa ethvert Sted fastsatte Løn for Skolelærerne maa ei af Skolecommissionen nedsættes, uden med Stiftdirectionens Approbation.
§ 8. Efterhaanden, som Oplysningsvæsenets Understøttelsesfonds Indtægter tillade det, skal der i Stiftstæderne, eller paa andre passende Steder, oprettes Læreanstalter, hvor der gives dem, der attraae at ansættes til Kirkesangere ved Hovedkirker, og til Lærere ved faste Skoler, en til deres bestemmelse passende Dannelse. Disse Læreanstalters Antal, Indretning og Varighed, Stederne hvor de skulle opprettes, Underviisnings-Gjenstanderne ved samme, og Valget av Præster og andre Lærere, som derved ansættes, samt disses Løn, bestemmes av Regjeringen, efterat den har indhentet Stiftdirectionens Betænkning.
§ 9. Lønningerne til deved disse Læreanstalter ansatte Lærere udredes af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond. Hvad derimod udfordres til Lærlingernes Huusleie og Underholdning under Opholdet ved Læreanstalten, og Reisen til og fra samme, udredes af vedkommende Værkskasse, - af det District, ved hvis faste Skole Lærlingen skal ansættes, - af det vedkommende Præstgjelds Skoleklasse, eller endelig af vedkommende Lærling selv, for saavidt nogen saadan af egen Drift, uden at være sendt fra noget Præstegjelds Skolecommission, maate have meldt sig, og faaet Adgang til Læreanstalten. De Lærlinge, der paa Skolekassernes Bekostning have været holdte ved Læreanstalten, ere pligtige at modtage Betjening for omgaaende Skoleholdere i vedkommende Præstegjeld, indtil de sammesteds kunne erholde Befordring til Kirkesanger, eller som Lærer ved en fast Skole. I det Hele skulle de være pligtige til at vedblive Skolebetjeningen i 7 Aar, eller og erstatte de paa deres Underviisning anvendte Omkostninger, i Forhold til den Tid, der maatte mangle i disse 7 Aar. Læreanstalter, der allerede ere opprettede, skulle ligeledes, forsaavidt de findes hensigtsmæssige, have Adgang til de fornødne Bidrag af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond.
§ 10. De som ville blive omgaaende Skoleholdere, oplæres af Hovedsognets Kirkesanger, under Tilsyn af Sognepræsten, der tillige, om han dertil er villig, deeltager i Underviisningen. Kirkesangeren nyder af Skoleclassen et, efter Forslag af Sognepræsten i Skolecommissionen bestemt, Honorarium for enhver Lærling, som af Provsten, efter aflagt Prøve, er befunden dygtig til omgaaende Skoleholder.
§ 11. Kirkesangere ved Hovedkirker skulle af Biskoppen beskikkes, efterat de af ham, eller hvem han dertil i sit Stæd udnævner, ere examinerede og, efter Overlæg med Provsten samt vedkommende Sognepræst antage. Skolelærere ved Værks- og Brugsskoler beskikkes af Provsten, efter Overlæg med Sognepræsten og Værks- eller Brugseieren. Andre Skolelærere ved faste Skoler, saavel som omgaaende Skoleholdere og Kirkesangere ved Annexerne, udnævnes af Provsten, efter overlæg med Sognepræsten. Ved beskikkelse af Kirkesangere, som helst vælges blandt Præstegjeldets Skoleholdere, bliver tillige at tage Hensyn til deres Evne til, uden Anstød, at synge de meest almindelige Psalmemelodier.
§ 12. Saafremt Kirkesangere og Lærere ved faste Skoler vise Mangel paa Flid, eller andet i Bestilling eller Levnet utilbørligt Forhold, skal Stiftsdirectionen, efter vedkommende Skolcommissions Provtes Forestilling og Erklæring, enten forelægge dem en Mulct af 2 til 10 Spd., i Mangel af hvis Vedtagelse de blive at at tiltale for Politieret, eller efter Omstændighederne suspendere dem, og da, hvis de ei frivilligen modtage Afsked, strax foranstalte dem tiltalte for Domstolene, til at have deres Bestilling forbrudt. Omgaaende Skoleholdere, som ikke tillige ere Kirkesangere, kunne formedelst samme Aarsager, efter forudgaaet frugtesløs Advarsel af Sognepræsten, afskediges af Provsten med Biskoppens Samtykke, efter Skolecommissionens Andragende eller Betænkning. De Mulcter, der efter denne og følgende §§ forelægges Vedkommende, og som disse vedtage, kunne inddrives ved Udpantning.
§ 13. I Henseende til Kirkesangeres og Skolelæreres Fritagelse for for Værnepligten, forholdes efter de hidtil gjældende, eller herefter udkommende Love om Værnepligten og Sessionsvæsenet.
§ 14. Saavel i de faste Skoler, som i Omgangsskolerne, undervises overalt a) i Læsning, forenet med Forstandsøvelser, b) i Religion og Bibelhistorie, efter de anordnede Lærebøger, c) i Sang, efter Psalmebogen, d) i Skrivning og Regning. Hvor og naar Omstændighederne tillade det, skulle Skolecommissionerne og Stiftsdirectionerne derhos paasee, at Undervisningen baade gaar videre end til de første Elementer, og at den udstrækkes til flere almeennyttige Gjenstande, hvorom i saadanne Tilfælde gjøres Indstilling til Regjeringen, som bestemmer det fornødne. Underviisningen begynder og slutter hver dag med Bøn og en Psalme. Enhver Skole bør være forsynet med en Bibel, et Nytestamente en Psalmebog, en Postil, et Exemplar af Kongeriget Norges Grundlov, samt af Loven om Almue-Skolevæsenet og en Regnebog.	ABC-er, katekismer og forklaringer er så selvsagte bøker at de ikke nevnes i boklisten. Kravene til skolen er vesentlig hevet i forholdt til kravene i Placaten av 1741.
§ 15. Skolepligtige ere Børn fra det fyldte 7de, eller, hvor Omstændighederne lægge Hindringer i Veien for at Børnene i denne Alder søge Skolen, fra det fyldte 8de Aar, indtil de confirmeres, naar Sognepræsten finner det fornødent, at de søge Skolen saa længe. Skoleholdere, saavel i de faste Skoler, som i Omgangsskolerne, skulle holde en ordentlig af Sognepræsten auctoriseret Protocol over alle skolepligtige Børn, og deri anmærke Enhvers Alder, Fremgang og Forhold, samt de Forsømmelser og Uordener, der maatte finne Sted.
§ 16. De Forældre eller Foresatte, der hjemme enten selv undervise, eller ved Andre lade undervise Børn, de have at opdrage, kunne vel fritages for at sende dem i Skolen, men skulle dog, lige med Andre, i enhver Henseende deeltage i alle de Udgifter og Byrder, som henhøre til det almindelige Skolevæsen, og hvis Sognepræsten finder at Børnene forsømmes, skal han henvise dem til den almindelige Skole.
§ 17. Intet skolpligtigt Barn maa, under den i § 20 bestemte Straf, afholdes fra Skolen, uden Sygdoms- eller andet gyldig Forfald, eller Tilladelse for enkelt Gang af Skoleholderen. Saafremt det af Sognepræsten bevidnes, at Forældre, eller de, der ere i Forældres Sted, ere saa fattige, at de ikke kunne skaffe de dem betroede Børn fornødne Klæder og Føde under Skolegangen, bør disse Fornødenheder, saavelsom de nødvendige Bøger og Materialer til Skrivning og Regning, anskaffes paa den Maade, Skolekommissionen bestemmer.
§ 18. Alle, som bruge matriculeret Jord, eller ere boesatte i Skoledistrictet, ere pligtige til at modtage Skolen, efter saadant Regulativ, som vedkommende Skolecommission finder passende. Dog skal Skolehold ikke, uden i de Egne, hvor saadant forhen har fundet Sted, paalægges Huusmænd. Vægrer nogen sif for at modtage Skolen, uden lovligt Forfald, skal han bøde for hver Gang 2 Spd., og desuden skal Skoleholderen uopholdeligen leie Skolerum andetsteds og forskaffe sig Kost paa den Vægrendes Bekostning. Dog skal det ikke være nogen formeent at formaae en af sine Naboer, eller Anden, der hører til samme Rode, til at modtage Skolen i sit Sted, naar dette kan skee uden mærkelig Ubeqvemmelighed for dem, der skulle søge Skolen. Er der i det Huus, hvor Omgangsskolen holdes, flere end een Stue, bør den ene aldeles overlades til Skolens Bruk.
§ 19. Hvert Aar holdes i de faste Skoler, i Overværelse af Præsterne og nogle af Skolecommissionens øvrige Medlemmer, offentlig Examen, paa den Tid, Sognepræsten dertil finder beleiligst. De øvrige Børn, som enten henhøre til Omgangsskolerne, eller nyde Underviisning hjemme i deres Foreldres eller Foresattes Huus, samt i Almindelighed alle Børn over 9 Aar gamle, som ikke ere confirmerede, skulle ligeledes engang om Aaret rodeviis eller districtsviis, efter Sognepræstens Bestemmelse, samt paa de Tider og Steder, denne, som de beqvemmeligste saavel for ham selv, som i Særdeleshed for Børnene, dertil fastsætter, tilligemed vedkommede Skoleholdere møde, for, i Overværelse af nogle af Skolecommissionens øvrige Medlemmer, af Sognepræsten at overhøres. Alle Børn over 12 Aar, indtil 2 Aar efterat de ere confirmerede, ere pligtige, naar de tilsiges, at fremstille sig ved offentlige Catechisationer. I Tilfælde af Udeblivelse enten fra Examen, Overhøring eller Catechisation, uden gyldigt Forfald, skulle de udeblivende Børns Forældre, eller de, der besørge Børnenes Opdragelse, være forfaldne i en, efter deres Formuesforfatning og i andre Omstændigheder, af Skolecommissionen afpasset Mulct, der dog ikke maa overstige 1 Spd. for hver Gang. I Vægrings-Tilfælde afgjøres Sagen ved Politieret. Det samme gjælder ogsaa med Hensyn til Confirmerede over 15 Aar, der selv have at udrede Mulcten, naar de udeblive, efter Tilsigelse, fra de offentlige Catechisationer.
§20. Naar Sognepræsten befinder, at et Barn, formedelst Skoleforsømmelse, ikke har gjort den Fremgang, som det burde, med Hensyn til dets Alder og Sjelsevner, og dets Forældre eller Foresatte ikke efter Præstens Formaning holde det flittigere til Skolen, skulle Vedkommende, der besørge Barnets Opdragelse, være forfaldne i en af Skolecommissionen efter deres Formuesforfatning og andre Omstændigheder afpasset Mulct af ½ til 5 Spd. I Vægringstilfælde afgjøres sagen ved Politieretten.
§ 21. Ethvert Præstegjeld skal have sin egen særskilte Skoleklasse, af hvis Indtægter de til Præstegjeldets Skolevæsen medgaaende Udgifter udredes; dog formenes det ikke derved enkelt Sogn eller enkelt fast Skole, hvor Omstændighederne maatte gjøre det tilraadeligt, at have sin særskilte Skolekasse.
§ 22. Følgende Indtægter tillægges disse Skoleklasseer: Renter af Capitaler, som nu haves, eller herefter erholdes; de i Forordningen af 23de Januari 1739 §. 34 ommeldte Lysepenge, hvor samme hidtil have været erlagte til Skolecassen; Mulcter, saavel de, der efter denne Lov erlægges, som de, der efter gjældende Love eller Vedtagelse, tilfalde bemeldte Kasse; frivillige Gaver; et Bidrag af 2 Spd., som Enhver har at erlægge, der erhverver Kongelig Bevilling til at vies uden foregaaende Lysing fra Prædikestolen. De flere eller større Indkomster, Skolevæsenet paa et eller andet Sted hidtil har havt, beholder det fremdeles, og hvad der foruden ovenstaaende Indtægter endvidere behøves til at bestride Skolekassens Udgifter, udredes af vedkommende Præstegjeld eller District, efter de Regler, som Skolecommissionen paa ethvert Sted bestemmer, med Stiftsdirectionens Approbation. Den Deel deraf, som falder paa Gaardene eller Matriculskylden, inddrives af Fogden med Skatterne, hvis det af Skolecommissionen forlanges, og den øvrige Deel ved Udpantning af Lensmanden, forsaavidt samme ei erlægges til vedkommende Incassatorer, hvilke Skolecommissionen haver at udnævne. Det Bidrag, Almuen for Nærværende paa ethvert Sted yder Skolevæsenet, maa Skolecommissionen ikke nedsætte, uden med Stiftdirectionens Samtykke. Forsaavidt et enkelt Præstegjeld skulde være aldeles uformuende til at udrede de, efter Skolecommissionens Forslag, til Skolevæsenet fornødne Udgifter, har vedkommende Stiftsdirection derom at giøre Indstilling til Regjeringen, hvorefter denne kan bestemme et passende Bidrag af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond, til at ophjælpe Skolevæsenet i deslige Districter; dog gjælder dette for Norlandets og Finmarkens Bispedømme ikkun, forsaavidt Indtægterne af Sammes Kirke- og Skolefond ei dertil skulde ansees tilstrækkelige.
§ 23. Skolecommissionen i hvert Præstegjeld skal bestaae af Stedets Præster, Lensmanden, Medhjælperne og Præstegjeldets Valgmænd, og tiltrædes desuden af Provsten, som Formand, saa ofte han personlig er tilstede. Forsaavidt Brugs- og Værksskolerne angaaer, overtages Skolecommissionenes Forretninger af Provsten, naar han er personlig tilstede; samt af vedkommende Præster og af Værks- eller Brugseieren.
§ 24. Skolecommissionens ordentlige Medlemmer skulle være forpligtede til at samles saa ofte det maatte fornødiges, til den Tid og paa det Sted Sognepræsten betimeligen bekjentgjør. Skolecommissionen skal føre en Forsamlings- og Regnskabs-Protocol, der begge af Provsten auctoriseres. Den skal paasee, at Skolernes Inventarium vedligeholdes i brugbar Stand, samt bestemme, hvor lang Tid af Aaret Skolerne paa ethvert Sted, efter de locale Forhold, der bør holdes, og hvor mange gange hvert Aar der i Omgangsdistricterne bør være Skolehold i hver Rode.
§ 25. I Særdeleshed paaligger det Sognepræsten, at have Tilsyn med det egentlige Underviisningsvæsen og den dertil hørende Orden og Indretning i Skolerne, samt hvad der angaaer Skolelærernes Pligter i saa Henseende. Desuden skal Sognepræsten: føre Correspondencen, samt forfatte det aarlige Regnskab in duplo, og inden Marts Maaneds Udgang næste Aar tilstille Provsten det, fra hvem det tilsendes vedkommende Revision; modtage alle Skoleklassens Indtægter og deraf bestride dens Udgifter, samt, hvis Kassen erholder Indtægter, som ikke ere nødvendige til løbende Udgifter, vaage over, at disse gjøres frugtbringende ved at udsættes mod lovbefalet Sikkerhed.
§ 26. For at der kan træffes den størst mulige Eenhed i Underviisningen, og den bedste Orden i den indre Skoleindretning, skulle Biskopperne, hver for sit Stift, efterat have indhentet vedkommende Præsters Betænkninger, udkaste en Plan, hvorefter Underviisningen og Disciplinen i alle Skoler i ethvert af Stiftets Amter skal indrettes, hvilket dog ei skal være til Hinder i, at Underviisningen, hvor det kan skee, udvides overensstemmende med 14de §. Planen, tilligemed en i Overensstemmelse dermed forfattet Instrux for Skolelæreren, indsendes til Regjeringens Approbation.	Plan og innstruks ble approbert ved kgl.res. 22. juli 1834.
§ 27. I Henseende til de Almueskoler paa Landet, som af private Folk allerede ere stiftede, og paa disses egen Bekostning vedligeholdes, forbliver det fremdeles ved de for samme givne og av vedkommende Authoriteter confirmerede Fundatser.
§ 28. De Forretninger, som ved denne Lov ere paalagte Stiftsdirectionerne, skulle i Nordlands og Finmarkens Amter udføres af Amtsdirectionernes sammesteds.
§ 29. Iøvrigt skulle alle de om Almueskolevæsenet paa Landet hidtil gjældende Lovbestemmelse være ophævede." Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte denne Beslutning som Lov. Givet paa Stockholms Slot den 14de Juli 1827. Under vor Haand og Rigets Segl. CARL JOHAN T. Fasting. I Statsministerens Fraværelse. L. Stoud Platou.

Oversikt over innholdet i skoleloven av 1827