Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.

Oversikt over innholdet i Placaten av 1741

1
2
3
4
5
6
7
8

Placat
Og nærmere
Anordning
Angaaende
Skolerne paa Landet i Norge.
CHRISTIANSBORG Slot udi Kiøbenhavn, den 5te Maji. I74I.
KJØBENHAVN,
Trykt udi Hans Kongel. Majest. og Universit. Bogtrykkerie,
af Johan jørgen Høpsfner.

[Tekst]

Vii Christian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Giøre alle vitterligt, at, som Vi u-gierne have maat fornemme, at de Anstalter, som Vi ved Forordning af 23 Januarii anno 1739 Allernaadigst have ladet føye til Skoelers Anlegning paa Landet i Vort Rige Norge, ikke endnu ere bragte til nogen ønskelig Execution, hvortil skal til dels være Aarsag, at, om end Skoler med Bekostning bleve byggede og indrettede, saa skal dog Landets Situasjon paa mange, ja de fleeste Stæder være af den Beskaffenhed, at saa megen Ungdom, som een saadan Skole kunde og burde imodtage, kand, formedelst Stædernes Adspreeelse, samt Veyens Længde og Besværlighed, ikke samles til ordentlig og daglig Skolegang paa noget vist Sted, saaledes, at de udi de korte Vinter-Dage kunde have noksom Tiid til at begive sig til og fra Skolerne, og derforuden tilstrekkelig Tiid til den nødvendige Underviisning, og det ventelig vilde falde mange Forældre besværligt, at udstyre Børnene med saa megen Kost, at de, i Tilfælde af indfaldende U-veyr, sig nogle Dage over i Skolen kunde opholde; det vilde ogsaa falde Skoleholderne, naar de ikke vare Landets Kost og Levemaade bevandte, heel vanskeligt paa Landet at subsitere, og Almuen ikke mindre besværligt saadanne at underholde, allerhelst Vi have erfaret, at de Middel, som ere anordnede til Skole-Væsenets Bekostninger at bestyre, og udkræve baade megen Tiid og Besværlighed at faae indcasserede, vil ikke findes tilstrækkelige til de Aarlige Udgifter skiønt adskillige formeene sig endnu dermed forhart bebyrdede; Da, som Vi Allernaadigst er tilbøyelig at sørge for Vore kiære og troe Undersaatters saavel timelige Velfærts Conservation, som for deres aandelige Gavn og Gode, og det er Os om Vor velmeente Gudelige Øyemærkes Erholdelse fornemmelig at giøre, at den overalt paa Landet opvoxende Ungdom, udi den Saliggiørende GUds Kundskab retteligen kand vorde oplæret, hvortil vi gierne Allernaadigst vilde see de beqvemmeste og tillige for alle Vedkommende føyeligste og taaleligste Middel anvendte, men Vi have derhos taget udi Allernaadigst Betraktning, at hvad almindelige Anstalter Vi end udi saa vitløftigt et Værk vilde lade lade føye, saa, om de end paa adskillige Stæder med god Frugt og Nytte kunde i Værk stiles, kunde der dog paa andre Stæder udi et Rige af saa u-lige Situasjon og Strækning forekomme sære Omstændigheder, som i den almindelige Regul udkrævde Exception, og imedens derom indsendtes Relationer og Forestillinger, kunde Værket imidlertid geraade udi Stikke; Thi have Vi Allernaadigst fundet for got, Vor om Skoelerne paa Landet i Norge udgivne Forordning af Dato 23 Januarii 1739 at moderne og forandre, og i den sted at tillade Meenighederne paa Landet, som best kiende de Districters Situasjon og Beskaffenhed, hvor de bygge og boe, saavelsom og deres egen Leylighed, og Naturlig Viis maa kunde bringe i Forslag til Ungdommens Oplærelse, de Middel, som med begge Deele best kand passe sig, ikke alleneeste at maa giøre deslige Forslag, men og selv imellem sig at maa repartere og ligne, samt indsamle og til Vedkommende igjen distribuere de Bekostninger som Skoele Væsenet u-omgiængeligen vil udkræve, hvorudi bemelte Vor Forordning ikke i nogen Maade skal være dem til Hinder, men heller maa tiene dem til Veyleedelse at fastsette en Proportion og Liighed udi Ligningen, som ret og billigt kand være; Altsaa have Vi Allernaadigst fundet for Got, herom at byde og befale, saasom Vi hermed byde og befale:

Hvert Præstgield skal have sit Skoele-Væsen for sig selv og sin egen Skoele-Cassa, og, naar Indbyggerne villig contribuere hvad som u-omgiængelig udkræves til deres egen Ungdoms Underviisning udi deres Børne Lærdom, ville Vi Allernaadigst, at de for ald Slags Udgift til Skole-Væsenet paa andre Stæder skal være aldelees frie og forskaanede.

Vore Amtmænd tillige med Provsterne, hver for deres Provstie, bør, det forderligste mueligt er, for sig at indkalde 4re af de kyndigste og beste Mænd udi et hvert Præstegield, samt Bøygde Lehns-Manden, og Fogden, hvor der er Vort eget Gods, og Proprietarierne, hvor saadant Gods forefindes, tilligemed Sognepræsten, og hans Capellaner, for med dennem at overveye og endeligen at udgiøre, hvad Anstalter til Ungdommens Underviisning i deres Christendom, udi et hvert Præstegield for sig efter dets Situation og Indbyggernes Leilighed beqvemmeligst kand blive et fastsette, være sig med faste Skoler, angaaende Lærere, eller hvad for Middel de tienligst og best maatte befinde, hvorudi Vor om Skolerne paa Landet i Norge, udgangne Forordning maa tiene dem til Veyleedelse, men ingenlunde til Hinder, i fald de beqvemmere, tienligere og bedre Middel kand udfinde, naar ikkun Vort gudelige Øye-Mærke, som er Ungdommens behørlige Oplærelse i deres Cristendoms Kundskab, kand derved erholdes.

De bør dernest giøre en nøye Calculation over de Bekostninger, som Skole-Væsenet Aarlig vilde udkræve, hvilken Bekosting de Allernaadigst maa have Frihed, imellem sig selv indbyrdes at ligne, enten med eller uden for Forordningen, saavel paa Huusbonder, som Tienere, samt Huusmænd, Haandværks folk, Soldater, og Gaard-brugende Officerer, Præster og Kirke-Eyere, ingen uden Almisse Lemmer undtagen, saaledes, at den eene bærer Byrden med den anden, efter en billig Proportion, som ret og forsvarlig kand eragtes, men, om de sammenkaldede over een eller anden Post ikke skulde kunde foreene sig, da haver Amtmanden og Provsten, efter at de have hørt begge Parterne, derudi strax at kiende og decidere, og hvad saaledes bliver vedtaget og fastsat, derover bør en ordentlig Forretning at forfattes, som, af alle Vedkommende behørigen underskreven, bør indsendes til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Approbation og til Forvaring udi Stiftskisten nedlegges, saasom den stedse og for den efterkommende Tiid bør tiene til en bestandig Regel og Rette-Snor for Skoele-Væsenet udi de Præstegield, efter hvis særdeeles Omstændigheder den er indrettet.

De bør og at foreslaae en eller fleere gode Mænd i hvert Sogn, som efter Amtmandens Anordning, kand staae for at oppebære Skole Cassens Indkomst, og igien til Vedkommende at udbetale den udlovede Skole-Løn, hvilke Mænd maa have Frihed at lade udpante dem, som deres Contigent ey i rette Tiid betale, og, ligesom Amtmanden og Fogden bør i fornøden Fald være dem behielpelige, at de rigtig erholdes hvis af Vedkommende bør udreedes, saa bør de ogsaa have nøye indseende, at ikke nogen vorder u-skiællig fornærmet eller forurettet; Og bør bemelte gode Mænd aflegge Aarlig Regenskab for Sogne-Præsten og hans Medhielpere paa Meenighedens Vegne, paa det at det kand sees, at hvad, Meenigheden contribuere til deres Ungdoms Underviisning, bliver og rettelig dertil anvendt.

Hvor enten ordentlig Skolehold kand finde Sted, eller Ungdommen i Sognene, formedelst Stædernes Situasjon og Beskaffenhed, af omgaaende Lærere, maa underviises, tillade Vi Allernaadigst, at til Informationen maa antages Personer, som opholde sig i Bøygderne, og ere Landets Levemaade og Kost bevandte, naar de selv forstaae deres Christendom, kand læse og skrive, og ere beqvemme til at underviise andre derudi, og for Resten ere av et u-straffelig Liv og Lefnet, dog at Meenighederne tage deres Præster med udi Raadet, saavel til Personernes Antagelse, som til Stædernes og Tidernes Udnævnelse til Underviisningen, ladende sig, saaviidt som mueligt og giørligt er, veyleede af Skoele Forordningen og Instrutionen, saaledes at alting indrettes til de Unges Gavn og Nytte; Og ville Vi Allernaadigst at de Personer, som til saadan de Unges Information blive employerede, skal for dennem, og deres Familie, efter Forordningen af 23 Januarii 1739, være befriet for Confumption-Folk- og Familie-Skat, samt alle andre Paaleg, Kiørsel, Skyds, Arbeide og Udskrivning saa at de, i henseende til saadan deres Forretning, efterdags derfra over alt skal være forskaanede.

Hvad Penge, som efter bemelte Forordning allerede til Skole-Cassen ere indkrævde og erlagte, tillade Vi Allernaadigst, naar Vedkommende ikke selv villig skulde vilde lade det komme deres Sogns Skole-Væsen til Hielp, at maa dennem tilbage leveres, eftersom Vi Allernaadigst ikke vil vide nogen med anden eller ydermeere Udgift bebyrdet, end dennem, efter den Ligning, som hos Amtmanden vorder samtøkt, kand tilkomme at svare; dog de Collecter, som ved Tavler, Bøsser, Mulcter eller andre desligeste Maader ere, eller herefter vorder indsamlede, bør komme det Sogns Skole-Væsen til Nytte, hvor de ere falden;

Og til ydermeere Hielp og Befordring for Skole-Væsenet, ville Vi Allernaadigst at de Penge, som i Kiøpstæderne Aarlig anvendes til Altar-Lysene, som Vi for hver Sogne Kirke, hvor der i Byen er Magistrat Allernaadigst fastsetter, ligesom her i Danmark er skeed, til 8 Rdlr. og hvor der ikkun er Byefoget til 6 Rdlr. skal af Stiftsbefalingsmanden og Biskopen, udi enhvers anfortroede Stift reparteres i lige Deeling paa hvert Sogns Skole-Cassa paa Landet, hvad heller Sognet er stort eller lidet, er Hoved-Sogn eller Annex, hvilke Penge af Provsterne skal indsamles og igien til Skoele-Casserne udbetales.

Udi de Sogne, hvor Situationen ikke skulde findes saaleedes beskaffen, at Ungdommen kunde samles til ordentlig daglig Skoelegang i noget vist Huus, ville Vi for denne finde Allernaadigst ikke insistere paa Klokker-Boeligers Anskafelse etter Loven og Vor derom udgagne Allernaadigste Forordning henseende, at der vilde geraade Kirke-Eyerne til temmelig Bekostning, men Skole-Væsenet ikke til nogen Befordring, og Kirkerne paa mange Stæder ventelig ikke have saa stor Fortog eller Grund, at beqvemme Boeliger med fornøden Gaards og Hauge-Rum derpaa kunde bygges, og Klokkerne saaledes kunde finde sig Brøstholden, ved at forfløttes fra de Stæder, hvor de sig nu allereede med nogen Fordeel kand have needsadt.

Og som Vi saaledes søger Allernaadigst at moderere og at rødde af Veyen de Besværinger og Hindringer, som hidind til ere forekommen udi dette høyst angelegene og gudelige Verkes i Standsettelse, overladende, til Meenighederene selv at utvælge og med Øvrighedens Samtøkke at i Værk stille de Raad og Middel, som de efter deres Leylighed og Landets Situation, skiønne for at være de tienligste og beste, saa og selv imellem sig at ligne og indsamle de til Værkets Befordring u-omgiængelig behøvende Bekostninger, udi hvilket alt Vi Allernaadigst vilde, at den geistlige og verdslige Jurisdiction dennem med Raad og Daad skal omhyggelig gaae tilhaande, og de Irringer, som i een eller anden Maade kunde forefalde, med deres Resolutioner og anden promt Assistence strax at afhielpe; Saa formode Vi derimod Allernaadigst, at Vore kiære og tro Undersaatter, saa meget villigere skal stræbe, efter allerunderdanigste Pligt, at Secondere Vor Christelige Intention, hvorfore, som de have at vente den største Velsignelse af GUd, saa skal det ogsaa være Vort AllernaadigsteVelbehag, naar de viise herudi deres Reedebonhed, saasom ingen Ting ligger Os nærmere paa Hiertet, end at see GUds Kundskab og sande Frykt stadfæstet og udbreedet i Vore Riger og Lande; Thi vilde Vi Allernaadigst, at saa snart denne Vores Kongel. Anordning er vorden Publiceret, at Præsterne u-fortøvet overlegge med deres Meenighed, og foreene sig om de Anstalter, som de ved Forsamlingen hos Amtmanden og Provsten agte at bringe udi Forslag, paa det at Alting der ordentlig og uden Stridighed kand vorde afgiort, og de derfra des forderligere blive expederede, hvorefter Skole-Væsenet jo før jo heller maa i Værk stilles, saaledes at Alting demed kand komme til Rigtighed, i det seeneste til Michaeli tilkommende Aar 1742, derover Øverigheden alvorligen haver at holde, og dem, som uden skiællig Føye skulde findes in Morâ, med vilkorlig Mulct til Sognets Skole-Cassa at ansee, saa ogsaa fremdeles at holde et vaaget Øye derover, at det, som er aftalt og vedtaget, bliver i Fremtiden bestandigt fortsat og vedligeholdet; Saa bør og Præsteskabet nøye see derhen, at de Personer, som Meenighederne agte at betienne sig af til Ungdommens Underviisning ere af et ustraffeligt Liv og Levnet, og beqvemme til det at forrette, hvortil de blive antagne, saa og Underviisningen troeligen og flitteligen efterkommer; Thi byde Vi hermed og befale Vore Grever, Stiftsbefalingsmænd, Biskoper, Amtmænd, Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre Vedkommende udi Vort Rige Norge, som denne Vor Forordning, under Vort Cancellie Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning, strax lade læse og forkynde, og sig selv, saaviit enhver i sit Sted kand tilkomme, derefter allerunderdanigst rette og forholde. Givet paa Vort Slot Christianborg i Vores Kongel. Residentz-Stad Kiøbenhavn, den 5te Maj. Anno I74I.

Under Vor Kongel. Haand og Signet.

Cristian R.