Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie.
|
|
|
Kirkehistorisk arkiv ved Norsk
Lærerakademi Arkivet inneholder primært dokumenter og andre ressurser til hjelp i studiet av Norsk kirkehistorie. |
| [Forside] Forordning, Vi Christian den Siette, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Græve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre vitterligt, at som Forfarenheden viser, hvilken usigelig Skade Kirken og Landet derved tilvoxer, at Ungdommen. helst af den gemene Allmue, hidtil ey over alt har havt Leylighed nok, saaledes som skee burde, at oplæres i sin Christendoms Grund, samt i Læsen, Skriven og Reignen, og derover til Deels i saadan en ynkelig Uvidenhed er opvoxen, at de hverken i det Aandelige eller Legemlige veed rettelig at søge og befordre deres eget Beste: saa have Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og troe Undersaatter, og for en uforbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler over alt i Vor Rige Norge paa en bestandig Fod saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn over alt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vor Rige Norge, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske ugiørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge: |
Hovedmålet for forordningen er å
undervise "om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds
Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne Lærdommen korteligen forfattede Lære".
Dette er mer enn den vanlige undervisning i barnelærdommen. Det er et pietistisk
undervisningsprogram som svarer til den tre år eldre konfirmasjonsforordning og
Pontoppidans forklaring til katekismen. Kravene ble senere moderert i plakaten av 1741. |
| 1. Ville Vi allernaadigst, at alle Klokkere i Vor Rige Norge skal efterdags, i Stæden for den i Lovens 2 Bogs I5 Cap. 2 Art. foreskrevne ugentlige Underretning i Børne-Lærdommen, være pligtige, efter Bispens Anordning og Præstens Anviisning, under deres Embedes Fortabelse, Sommer og Vinter at holde ordentlig Dansk Skole, og at underviise Ungdommen flittig i deres Christendom, Læsen, Skriven og Reignen, og ellers i alle Maader at forholde sig efter den Instruction, som Skoleholderne i Almindelighed Allernaadigst bliver foreskreven. | Degnene på landet skulle etter denne bestemmelse (NL 2-15-2) undervise all ungdom en gang hver uke i tillegg til den vanlige undervisning på søndager. |
| 2. Bisperne skal strax nøye erkyndige sig om alle i deres Stift nu værende Klokkere, om de til Skolehold i alle Stykker ere beqvemme. Skulde nogen Klokker dertil findes u-beqvem, som ellers forsvarligen forestaar sit Klokker-Embede, kand ham tillades, efter Lovens 2 Bogs I5 Cap. I2 Art. at holde en god Substitut, som Provsten og Sogne-Præsten, efter foregaaende Examen, til Skolehold finder dygtig, og lade Skolen ved samme forsyne. Men om nogen Klokker sig dertil ey strax, efter Proustens og Præstens Tilsigelse vil beqvemme, eller, foruden sin Uduelighed til Skolehold, findes at forsømme sit Klokker-Embede i Kirken, eller føre et forargeligt Levnet med Drukkenskab, Svergen, Banden og anden U-gudelighed, da bør saadan een for Meenigheden forargelig og for GUds Kirke beskiemmelige Klokker strax uden Medynk af Bispen fra Skolehold, efter Præstens Klage og Provstens Erklæring, removeres og en anden dygtig Skoleholder paa hans Bekostning strax af Vedkommende antages, da Bispen imidlertiid lader Klokkeren ordentlig tiltale, og ved lovlig Omgang dømme fra sit Klokker-Kald. Og bør alle Prouster og Sogne-Præster paa deres Samvittighed og uden nogen slags Forskaansel give Bisperne Klokkernes Brøst under deres Hænder tilkiende, under 20 Rdlr. Straf til Skole-Cassen, om de det forsømme, og Klokkernes U-duelighed eller forargelige Levnet siden dog skulle opdages, hvormed Vore Stifts-Amtmænd og Bisper bør have nøye og alvorlig Indseende. | |
| 3. Og paa det Klokkernes Skoler i Fremtiden vel kunde vorde forsynet, befale Vi hermed allernaadigst, og ville alvorligen, at efterdags ingen maa nyde enten Patronens Kalds-Brev eller Bispens Collatz til noget Klokker-Kald, som ikke tilforn har tient enten ved Latinske eller Danske Skoler, som Hører eller Skoleholder, og derved beviist sig at have de Qvalitæter og Videnskaber, som til en god Skoleholder udkræves, og siden opregnes. Og i hvorvel Vi allernaadigst gierne see, at Klokker-Kaldene, efter Lovens 2 Bogs I5 Cap. I Art.. med skikkelige og dertil duelige Studentere forsynes, og derfor her med alvorligen befale, at samme alle u-studerede, der ellers kunde lige saavel have de til Klokker-Embedet fornødne Videnskaber, og ligesaa gode Testimonia, skal foredrages: Saa bør dog Menighederne og Kirken ey bebyrdes med nogen uduelig, eller til Skolehold utienlig Klokker, derfor at han er bleven Student; Men ville hermed allernaadigst, at Gudfrygtige, beqvemme og vel øvede men u-studerede Personer maa og skal foredrages saadanne Studerede, som ingen gode og tilstrækkelige Testimonia vitæ fremviise, og ikke til opbyggelig Skolehold befindes at være ligesaa beqvemme. Men om nogen skikkelig Student 3 Aar vel har forrettet Skoleholder-Embede, saa han derfor kand fremviise gode Skudsmaal, saa skal han siden frem for alle andre til Klokker-Kald befordres, om han det forlanger. | |
| 4. Enhver Klokker skal tage imot Ungdommen enten af sit heele Sogn, om Bispen finder det for giørligt, eller af saa mange Bøygder og Gaarde, som hans Skole, med Bispens Approbation tillegges, og dem saaledes, og i den Tiid informere, som han foreskrives. | |
| 5. Men, som Vi ugierne fornemme, at der paa mange Stæder ingen Klokker-Boliger findes indrettede, det og er at befrygte, at de fleeste Klokker-Boliger ey ere saaledes bygte, at derudi kunde blive Rum nok til en a parte og tilstrækkelig Skole-Stue, hvor den kand behøves; Saa ville Vi hermed allernaadigst , at Stifts-Amt-mændene og Bisperne, enhver i sit Stift, skal nu ved Skolernes Indretning med Fliid paadrive, og Amtmændene enhver i sit Amt det uden Ophold besørge, og alvorligen derover holde, at Lovens Bydende i dens 2 Bogs I5 Cap. 7 Art. paa det nøyeste og ufortøvet efterleves, og Klokkerne af Stift-Amtmanden og Bispen strax forhielpes til deres klokker-Bolig og dens Tilliggende, hvor nogen fra Alders Tiid været haver, uden Klokkerens videre Bekostning. Hvor ingen er, der skal Stifts Amtmanden tilligemed Amtmanden, efter samme Articuls Medfør, besørge dem baade Bolig og Underholdning. Hvor og Situasjonen det tillader, at Klokkerne kand holde Skole i sin Klokker-Bolig, der skal Almuen bygge ham en Skole-Stue saaledes som siden ommældes; dog efter Stifts-Amtmandens og Biskopens foregaaende Anordning. Hvor det derimod ey er giørligt, formedelst Landets Situasjon, at der kand holdes Skole, enten bestandig eller nogen betydelig Tiid om Aaret, der skal ingen Skole-Stue i Kloster-Boligen bygges; Men Bispen efter Proustens og Præstens foregaaende Forslag anordne, i hvad Bøygder, og hvorledes Klokkeren ved Omgang i Sognet skal holde Skole. Hvortil han og uden ringeste Modsigelse, skal være forpliktet, under sit Embedes Fortabelse. | |
| 6. Paa det og Klokkerne for dette deres Arbeyde ved Skolehold, som dog er deres Embede mest anstændig, og nogle af dem allereede frivilligen sig har paataget, kunde nyde noget vist aarlig, og alt saa have de fornødne Leve-Midler, helst paa de Stæder, hvor deres Indkomster hidtil har været ringe; saa ville Vi hermed allernaadigst, at en Klokker, foruden det ham, efter loven, udi Indkomster er forundt, og hvortil han, uden Process, af Stifts-Amtmanden og Amtmanden bør forhielpes, skal nyde fuld eller halv Skoleholders Løn, eller saa meget som Stifts-Amtmanden og Bispen det, efter hans Kalds og Indkomsters Leylighed, Skoleholds Besværlighed og Skole-Kassens Tilstand, eengang fastsætter. Hvilken Løn dem betales 3 gange om Aaret, til hvert Skatte-Ting den tredie part; ligesom det siden om Skoleholdernes Løn vorder anbefalet. Saa bør de og paa de Stæder, hvor Skoleholderen tillades at tage noget af Børnene for deres Underviisning, i Stæden for deres Løn, deri ansees som Skoleholdere, og nyde lige med dem, hvad Stifts-Amtmanden og Bispen finder fornøden og taaleligst. Endelig bør deres Skole-Stue, hvor de den kand holde, med Brænde eller Tørv forsynes af Almuen, ligesom om Skoleholderne siden anbefales. | |
| 7. Derimod skal Klokkeren være pligtig, at underviise alle Børn i hans Skoles anviiste District, Fattige og Riige, uden videre Skole-Løn, eller Betaling af Børnene, end den som alle Skoleholdere blive tilladt, under 2 Rdlr. Straf for hvert Barn, som han veigrer sig i Skolen at antage, naar det ham av Præsten befales. | |
| 8. Men som Klokkerne i vidtløftige Præstegield umueligen kand bestride Ungdommens Information over heele Sognet. Saa ville Vi allernaadigst, at der skal over alt i Vor Rige Norge foruden Klokkere beskikkes saa mange Skoleholdere, og indrettes saa mange Skoler, som Stifts-Amtmanden og Bispen i hvert Stift, efter nøye Undersøgning finder nødig og giørlig, og af Os, efter deres allerunderdanigste Forslag, allernaadigst appoberes. | |
| 9. Hvor det bliver giørligt, at Allmuen kand søge et Skole-Huus, der skal et Skole-Huus for Skolemesteren bygges, saaledes, som siden anbefales. Men paa de Stæder, hvor det, efter Landets Situasjon, ey kand skee til nogen Nytte, der haver Præsten med Proustens Raadføring, at inddeele Sognets Bøygder og Gaarde saaledes, at Skolemesteren kand gaae fra een Bøygde eller Gaard til den anden, og nogen tilstrækkelig Tiid der holde Skole, saa at heele Sognets Ungdom i det mindste kand vorde 3 Maaneder underviist. Dog haver Præsten at anvende ald Fliid, at slige omgaaende Skoleholdere det længste og flittigste mueligt informere, og hvor det bliver giøreligt saaledes, at Ungdommen, om endskiønt i diverse, Huuse og Gaarde, dog den meeste Deel af Aaret nyder Undervisning. Hvilken Inddling Præsten da til Bispens Eftersyn og Approbation haver at indsende, og siden lade betimeligen af Prædikestolen tillyse, til hvad Tiid Skolemesteren sig i hver Bøygde eller Skole-District skal indfinde, hvilke Gaarders Ungdom ham der skal møde, og hvor længe han der forbliver, paa det Meenigheden derom betiids kand være vidende. Men paa de Stæder, hvor Skole-Huuse kand af Ungdommen søges, helst ved Berg-Verker, Toldstæder, Ladepladser, eller hvor der formedelst noget Saug-Brug eller Fabriqve opholde sig saa mange Familier, at en skole der behøves, der ville Vi, at ordentlige Skolehuuse skal oprettes, og deri iideligen informeres. Hvorpaa Stifts-Amtmænd og Bisper nøye skal agte, og med hvert Stæds-Amtmand, efter foregaaende Approbation, som ham fra Stifts-Amtmanden og Bispen communiceres, foranstalte, og ved Fogden besørge, at ordentlige Skolehuuse anlegges, hvor det kand være til Nytte, enten for det heele eller halve Aar, eller i det mindste et fierding Aar tillige, og at Ungdommen, som ey til slige Skolehuuse kand komme, ved Skoleholdernes Omgang aarlig i det mindste 3 Maaneder bliver underviiste. Paa de Stæder hvor ingen Skole-Huus kand faaes, eller være til Nytte, skaffes Skoleholderen Huusværelse i den ham anviiste District, hvortil Fogden og Lendsmanden bør være ham assisteerlig, om han det forlanger, at han af Bønderne i den Bøygd, hvor han skal informere, indtages ved Omvexling, af den eene et Aar, af den anden et andet aar, som det for Skolen og Børnene kand blive beleyligt. | |
| I0. Til Skoleholdere maa ingen
antages, som er under sine 22 Aar, med mindre ingen dugelig af den Alder skulle findes;
Enhver, som til Skolehold efterdags skal antages, maa forud af Prousten og Sogne-Præsten
i Kirke-Patronens, de største Gods-Eyeres, eller deres Fuldmægtiges, samt
Kirke-Værgernes og Medhielpernes Paahør (om de, efter Tilsigelse, derved vil være
tilstæde) nøye og med Fliid examineres og prøves. I.) Om han kand tydeligen underviise Børn i at læse. 2.) Om han forstaaer sin Catechismum og den rette Saliggiørelsens Orden, kand selv derfor giøre Reede, saa og viser sig beqvem saaledes derover at catechisere, at Børnene ret kand fatte deres Børne-Lærdoms sande Meening, og at Kraften deraf dem paa en eenfoldig, forstaaelig og indtrængende Maade appliceres. 3.) Om han har gode Testimonia om et ulasteligt Forhold, og i Særdeeleshed at han ey bander, ey lyver, ey er tilgenegen til Drukkenskab, Liderlighed eller Ufredelighed. 4.) Om han skriver og reigner vel, eller saa got, som i hans Skole behøves og kand deri informere, samt om han skriver Ortographicè Dansk. Befindes in Examine noget af disse 4 Stykker, helst de tre første at mangle, bør den examinerede, enten han er studert eller u-studert, ey til Skoleholder antages, med mindre aldeeles ingen bedre var at faae, og paa den Examineredes Liv og Levnet i det mindste intet falder at sige; Og ville Vi end og allernaadigst, at ingen uden Forskiæl, fra hvem han end maatte være kaldet, og hvad Recommendationer han kunde have, efterdags maa tilstædes, at nyde noget Klokker-Embete, som Bisperne ikke over disse 4 Poster nøye har examineret, og befunden deri upaaklagelig. Dog hvad de Stæder, hvor ingen Skolehuus kand holdes, angaaer, der maa Bispen, efter Præstens Forslag og Provstens Attest tillade, at enten i smaa langt bortliggende Bøygder eller Øer, som ingen Skoleholder kand betale, maae antages en skikkelig ung Person, som for den blotte Kost og en ringe Løn vil informere Børnene, og Præsten giver et godt Skudsmaal, eller at det beste og dueligste Subjectum af Bønder-Karlene, enten af Søe- eller Land-Læggene dertil tages, naar ingen bedre kand udfindes; Dog at saadaneen er af god Nemme, som kand læse og skrive, og ey virkelig staaer i Vores Tieneste. Hvilken Præsten først nogen Tiid selv skal præparere, indtil han af Provsten kiendes dyktig til Skolehold, og siden bør Præsten have des nøyere Opsyn med saadanne, og iidelig selv underviise og holde dem i Øvelse, saa de med Tiiden Kunde blive til Skolehold, efter alle foranførte Poster, beqvemme. |
|
| II. Findes nogen i disse Stykker vel skikket, haver Provsten at prøve ham, om han og er øvet i at foregaae Børnene med et christelig Exempel, i at giøre under Catechisationen og ellers i allehaande Tilfælde, med og for dem, korte, efter deres eenfoldige Begreb og Tilstand, indrettede Bønner, som ey just oplæses af en Bog, og derved lære dem at paakalde deres Himmelske Fader alle Tiider og i ald deres Nød som eenfoldige Børn. Og skulle den som examineres, heri findes øvet, bør han billig andre præfereres, om endskiønt ingen, som denne Gave fattes, derfor alleene maae forkastes. Og bør Provsten give de examinerede Attest, efter deres befundne Dyktighed, paa slet Papiir, uden Betaling. | |
| I2. Præstene skal give flittig agt paa de Stæder, hvor omgaaende Skolemestere behøves, at af Skole-Børnene de beste og skikkeligste, som befindes at have god Nemme, og at være lydige, sindige og gudfryktige til Skolemestere præpareres; hvorom og Bispen saavelsom Provsten paa deres Visitatzer sig skal erkyndige, og tilholde Præsten, selv at anføre saadanne beqvemme Subjecta til det, som de i Skolen ey kand lære, alt efter den Maade, som Bispen best og tilstrækkelig eragter. | |
| I3. Præsten, i hvis Sogn en Skoleholder behøves, haver at foreslaa saa mange dertil duelige Personer, som han veed, hvoraf da Provsten udvelger den, som har de beste Testimonia, og i Examine befindes den Dyktigste, og om de ere lige gode, da en studeret person. Skulde Præsten ingen beqvem Person kunde foreslaa, kunde den Beste af dem, som viides, af Provsten dertil antages, dog at Præsten først tilspøres, om han veed noget usømmeligt om samme Person, eller har skiellige Aarsager, hvorfor han ey kunde være tienelig ved den Skole, samt at den foreslagne, som før er meldt, nøye examineres. Skulde Præsten og Provsten ey vide nogen Beqvem til Skolehold, bør de hos Stiftets Biskop forespørge sig, om han nogen dertil duelig Person enten selv kunde foreslaae, eller andenstæds opspørge. Og om ingen anden er at finde, tages den beste af Bønder-Karlene, helst paa de Stæder, hvor Skoleholderen maa gaae omkring i Bøndernes Gaarde og holde Skole. | |
| I4. Skoleholderne antages efter Præstens Forslag, som mældt er, overalt af Provsten, undtagen i Grævskaberne og Baronierne, samt hvor nogen Kirke-Eyere tillige kand beviise at have Jus Patronatus & vocandi, eller at eye det meeste af Skolemesterens District, som ved Berg-Verker eller anden Brug, hvor hos saa stor en Almue befindes, at en Skolemester for dem kand holdes. Da Vi tillade, at Herskaber eller Eyeren tillige med Provsten maa antage Skoleholderen efter Præstens Forslag, foregaaende Examen og havede Attest. Dog maa ingen tage noget af Skolemesteren for hans Antagelse, hvorfor ham alleene gratis skal gives Beviis paa slet Papiir. | |
| I5. Vore Græver og Friherrer i Vort Rige Norge skal det være tilladt, paa deres Græveskaber og Baronier selv alleene at indrette og fosørge Skoler, og dertil at beskikke Skoleholdere, naar de det med Bispen forud aftale og forsyne Districterne med saa mange enten Skoler eller Skoleholdere, foruden Klokkere, som Bispen finder fornøden, og til Skoleholdere antage saadanne Personer, efter forestaaende Artikler, som ere af Provsterne examinerede, have af Præsten gode Skudsmaal, og hvorimod Bispen intet finder at erindre. Dog bør de i det øvrige rette sig i alt efter denne Vores allernaadigste Forordning, saa viit den kand vedkomme. | |
| I6. Den øverste Inspection over disse Skolers første Indretning paa Landet, skal være Stifts-Amtmanden og Bispen, enhver i sit Stift anbefalet, som om alle derved forefaldende betydelige Ting af Vores Amtmænd og andre Vedkommende betiids informeres, saa de uden Tiids Spilde kunde reglere alt efter Vores dem bekiendt-giorte allernaadigste Intention og givne Befalinger. Men siden skal Bispen over Skole-Væsenet og Skolemesternes Forhold have den generelle Opsigt; Og desuden skal Inspectionen saavel over Skolens Bygning og Inventarium, som Skolemesterens Forhold, og at Børnene holdes flittig i Skole, være Vore Amtmænd enhver i sit Amt, eller ved Grævskaberne og Baronierne deres Ejere, samt Provsten og Fogden hver i sit Fogderie, anbefalet, som flittig, og Provsten samt Fogden enhver i det mindste eengang aarlig skal besøge Skolen, og sig om alt nøye informere. Ligesom det og skal være Kirkens og de fornemmeste Odels Eyere i Skolens District tilladt, saa ofte de behage, Skolen at besøge, og alting at eftersee. Men hvor Skoleholderen maa gaae omkring, og ingen Skole-Stue kand indrettes, der haver Præsten og Provsten des nøyere Opsyn med Skolemesteren og Børnenes Underviisning, og beretter alleene Amtmanden eller de andre Civil-Inspecteurer de Tilfælde, hvori deres Assistence behøves. I det øvrige staar Skoleholderen under samme Værneting, hvorunder Klokkerne i alle Tilfælde bør svare. | |
| I7. Præsten skal have flittig Indseende med Skolemesteren, og enhver baade Præst og residerende Cappelan, bør foruden den i Kirken holdende Catechisation, under I Rdlr. Mulct til Skole-Kassen, saa ofte de findes forsømmelige, i Skolen eller Skolerne, om fleere i det eller de ham anbetroede Sogne findes, overhøre Ungdommen i den nærmeste skole, om mueligt, eengang om Ugen, og i fraliggende Skoler, saa ofte skee kand, samt forfare hvorviit de forfremmes, og viise Skolemesteren til rette i alt, hvori han behøver bedre Underviisning. Finder han Forældrene at holde deres Børn fra Skolen, kalder han dem først for sig, og foreholder dem deres Forseelse, med alvorlig Formaning at ændre den, vil sligt ikke hielpe, formaner han dem i Medhielpernes Paahøer, og om anden Leylighed mangler, da i Kirken, før eller efter GUds Tieneste; hielper det ikke, saa bør han raadføre sig derover med Provsten, og uden hans Raad ey antage saadanne Forældre til GUds Bord, førend deres Børn har gaaet nogen Tid til Skole; Skeer det tiere, saa bør Forældrene, som aabenbare ulydige ey til Sacramentet antages, uden offentlig Afbedelse, og Præsten bør tillige give det Amtmanden eller Herskabet og Huusbonden tilkiende, som derpaa alvorligen straffer Vedkommende med Penge-Mulct og Fængsel paa Vand og Brød, efter Forseelsens Beskaffenhed. | Straffereaksjonene overfor foreldrene følger i hovedsak den vanlige orden for kirketukt: advarsel, utestengelse fra nattverden, mulkt og endog fengsel. Se NL 2-9. |
| I8. Skulle Amtmanden, Kirkens Patron, Provsten, Præsten, eller Hvem Inspectionen over Skolen tilkommer, befinde en Skoleholder enten forsømmelig eller uskikkelig, eller at handle tyrannisk med Børnene, bør Præsten første gang, naar det ham bekient vorder, strax alvorligen derom erindre og advare Skoleholderen, samt antegne naar og hvorledes det er skeed; falder han anden gang i samme Forseelse, da andrages det for Provsten, som da af Præsten fornemmer, om han før i lige Tilfælde er bleven erindret, og tilligemed Kirkens Patron, om han boer i Sognet, eller dog med tvende de beste Sogne-Mænd, i Præstens Nærværelse, kortelig examinerer Forseelsen, om Skoleholderen den nægter, og naar hans Brøst da findes, ham derfor alvorligen til rette setter og mulcterer. Følger der da ingen Forbedring, saa forviiser Provsten ham, med Præstens Foreviidende, strax af Skolen, lader ham sin Afsættelses Dom ved tvende Mænd skriftlig forkynde, og giver Bispen det samt den befundene Aarsag tilkiende. Hvorpaa Bispen strax tilmælder Provsten, naar intet betydelig er derimod, at han approberer Afsættelsen, og Provsten annoterer denne uduelige Skoleholders Afsættelse ved Dag og Datum i sin Bog, for at attestere derefter hvor vidt Lønnen ham kand tilkomme. | |
| I9. Befinder Amtmanden eller Provsten ved Visitatz, at Præsten ey flittig har besøgt Skolerne, eller at han har vidst nogen Skolemesters Forsømmelse, Uskikkelighed eller haarde Forhold imot Børnene, og fortiet det, da angive de det strax for Bispen, det strax uden viidere Lovmaal mulcterer Præsten, efter den I7 Art: og Sagens befundne Beskaffenhed til I à 4 Rdlr. til Skole-Kassen, som Øvrigheden, efter Bispens Anmodning, haver uveigerligen at indrive, eller, om Fornødenheden, formedelst Omstændighedernes Vigtighed, det udkræver, lader han Præsten derfor til høyere Straf vedbørligen tiltale. | |
| 20. Skulle Amtmanden, eller Provsten lade Sagen imod Skoleholderen, naar Præsten eller andre hans Forsømmelse, Uskikkelighed eller utilbørlig Forhold og Haardhed for dem har andraget, u-examineret, og den uskikkelige Skoleholder alt saa blive ved Skolen, haver Præsten, Fogden, Soren skriveren eller andre i Sognet boende sligt for Stift-Amtmanden og Bispen at andrage, som Sagen strax have at undersøge og remedere, eller om nogen Forsømmelse heri af den Vigtighed blev begaaet, at deri ingen Forandring andeledes stoed at vente, skal enten Bispen, eller andre Vedkommende det for General Kirke-Inspectionen, til videre Foranstaltning indberette. | |
| 2I. Informationen i Skolerne skal af alle Klokkere og Skoleholdere saaledes forrettes, som den af Os derom Allernaadigst publicerede almindelige Instruction det befaler, som enhver Skoleholdere bør enten ved hans Antagelise tilstilles, eller ved Skolenes Inventario leveres. | |
| 22. Paa saa mange Stæder, som hver Stifts-Befalingsmand og Biskop finder det nyttigt og giørligt, skal der bygges Skole-Huuse, af sædvanelig Træe Bygning, en stoer Skole-Stue paa den eene Side, paa den anden een Stue og Cammer for Skoleholderen, imellem begge Forstue, Skorsteen og Kiøkken, med Loft oven over, Kielder neden under paa een Side, et lidet Fæe og Tørve-Huus, og indrettes samt forsynes paa det mageligste, og paa forestaaende Maade, saavidt skee kand og brugeligst er. Pladsen til Skole-Huuset tages for Hovet-Sognet, paa Præstegaardens Grund, om det er mueligt, og bør Præsten legge dertil en halv Tønde Sæd, Græs i sin Fæ-Hauge til 2 Kiør og 6 Faar, begge Deele meere eller mindre, efter Præstegaardens Storhed, baade i Sæde-Jord og Græsgang, saa drives og dette Qvæg med Præstens tilsætter. I Annexerne bygges Skolen saa nær ved Kirken, som der findes Leylighed til. Og forsøger Præsten med Fogden paa Tinget, om nogen af Allmuen i Skolens District frivillig dertil vilde give Plads og Jordsmaal. Feiler det, og der findes paa det Stæd, hvor skolen skal være, et godt Gade-Huus, eller en Huusmands Plads, som ledig vorder, og Provsten, Præsten og Skolens Inspecteurer eragte til Skolehold beqvem, eller med ringe Omkostning dertil at kunde indrettes; saa kand det til Skolehold tages, om Vedkommende med Eyeren kand foreenes derom, enten at godt giøre ham den deraf aarlig gaaende Afgift, eller i anden Maade ham derfor at fornøye. Men er det Vores Grund eller Gaard, hvorpaa saadan et Huus staar, da tillade vi allernaadigst, at denne Huud-Plads i Bøxel-Brevet, naar Gaarden vorder Bøxel-ledig, maae exciperes, og Allmuen siden befries for at svare deraf til Gaardens efterfølgende Opsiddere. | |
| 23. Tømmeret til Skole-Huusets Bygning hugges i Kirkens eller Kirkens Bønders Skove, om de nogen eye, og det vil tillade, hvis ikke, da taxeres den heele Bekostning af Fogden, Sorenskriveren og Laugrettes Mænd, og repareres siden paa Allmuens Gaarde, efter deres Skyld, enten at levere Materialier eller Penge; Dog at Tømmeret af heele Almuen selv forarbeydes og tilføres, og Haand-Arbeyde af Husmændene, efter Læns-Mandens Tilsigelse, forrettes. | |
| 24. Bygningen besørger Fogden eller Kirkens Patron, om han eyer Jus Patronatus & vocandi, som bør staa derfor, og foranstalte, at Bygningen til den foreskrevne tid bliver færdig. Og haver Provsten, Præsten og Sorenskriveren siden ved Siufnet at møde, at Bygningen er giort forsvarligen. | |
| 25. Skole-Huusene bør aarlig af enhver Inspecteur, sær Provsten og Fogeden, besigtes, og svarer Skoleholderen til det, hvad han selv eller hans Folk har fordervet, tabt eller uforsvarligen brudt eller slaget i tu. All anden Brøstfældiged, som behøver Reparation, dermed forholdes ligesom om Bygningen selv forhen er befalet,og tages det dertil fornødne Tømmer af Kirkens eller Kirkens Bønders Skove, hvor det er giørligt. | |
| 26. Klokkeren og Skoleholderen nyder den aarlige Løn, som ham ved hans Antagelse for samme Skolehold loves, og det 3 gange om Aaret til de tre Skatte Tinge; saa og hvor der holdes Skole i Klokker-Boligen eller Skole-Huuset, da 20 til 25 Bonde-Læs Tørv eller Brænde, i Proportion efter Amtmandens Repartition. Og nyder han aldeeles ingen videre Accidentier, end ham bliver ved Antagelsen tilladt, under 2 Rdlr. Mulct, til Skole-Cassen, om han veigrer sig at antage noget Barn uden Betaling, saa snart det ham af Præsten injungeres. | |
| 27. Denne Løn for Skolehold, for saavidt hvert Præstegields Skole-Cassa, efter den følgende 32.33. og 34. Articul dertil ey kand strække, dermed forholdes, efter den Anordningen, som af Stifts-Amtmanden og Biskopen, efter foregaaende Overlæg med hvert Stæds Amtmand og Vores derpaa erholdte allernaadigste Approbation giort vorder. | |
| 28. Ingen Klokker eller Skoleholder maa noget paa sin endnu ey forfaldne Skole-Løn hos den optage, som den ellers skulle betale, ey heller bør de ham noget deraf forskyde, eller korte ham siden det ringeste, for det, som de ham kunde have forskudt. | |
| 29. Over Skolens Inventarium skal holdes et ordentlig Register in Triplo, hvoraf et bør være hos Provsten, et hos Sogne-Præsten, og et ved Skolen, alle under Skoleholderens Haand, deri skal alt være indført, hvad der hører Skole-Huuset til, Borde, Bænke, Jern-Ovn, Ildtange, Brønd-Krog etc. saa og de til Skolen anskaffede Bøger, og andre Reqvisita, og bør det, hvor et Skole-Huus er, af Amtmanden, Provsten og andre til Skolens Inspection befalede, i det mindste eengang aarlig eftersees og paateignes, i hvad Stand det er funden, og hvad deraf er beskadiget, eller bortkommen, bør af Skoleholderen tilsvares. Hvor ingen Skole-Huus er, bør Provsten ved sin aarlige Visitatz lade sig det Skoleholderen leverede Inventarium forevise, og med Præsten dets befundne Beskaffenhed paa-agte og attestere. | |
| 30. Enhver Skoleholder skal ved sit Skolehold have en Bibel, og en Huus-Postil, hvilke Bøger tillige med andet Skole-Inventario af dem besørges, som bekoste Bygningen, eller hvor ingen Skole-Huus er, da af Sognets Skole-Cassa eller Almue, ligesom der og i hver bestandig Skole bør skaffes tvende store sorte Tavler til Informationen, samt tvende Blek-Horne, og tvende stærke Linealer, til de Børns Brug, som lære at skrive. For hvilket alt Skolemesteren bør være ansvarlig. | |
| 3I. Til Børnenes, helst de Fattiges Fornødenhed, bør Sogne-Præsten besørge Forraad af de umisteligste Bøger, saasom A. B. C. Bøger, Catechismer, Catechismi-Forklaringer, Davids-Psaltere, Nye Testamenter og Psalme-Bøger. Disse Bøger annammer Skoleholderen af Præsten imod sin Haand, og svarer til dem, uden for saavidt de til de Fattige Børn uddeeles, og af dem opslides eller forbruges, saafremt den opslidte Bog forevises. Dog bør ingen af de fattige Børn nogen Bog betroes med sig hiem, uden efter Præstens Raad og Gotfindende. | De umistelige bøker er elevbøker som elevene forventes å ha hjemme. |
| 32. Skole-Bøgerne betales af Forældrene eller Formyndere for deres Børn, men for de fattige Børn af Sognets Skole-Casse, hvortil efterdags alle frivillige Gaver skal anvendes, som een og anden til fattige Børns Underviisning af et Christeligt Hierte-Laug maatte give, hvortil Præsterne ved alle Leyligheder med flittige Formaninger og deres eget Exempel haver at opmuntre de formuende i Sognet. Ligesom Vi og allernaadigst ville, at der aarlig paa Fastelavns Søndag og paa Mikkelsdag skal i hver Kirke paa Landet samles en Collect til Skole-Cassen, og Almuen af Præsten Søndagen forud opmuntres dertil efter deres Vilkaar at contribuere. Saa ville Vi og, at efterdags til denne Brug en Tavle skal ombæres i Kirkene, ved alle Brude-Vielser, Børne-Daab og Begravelser paa Landet, saa og ligeledes, at en Fattiges Bøsse ved alle Giestebude og Samqvemme i Sognet, hos hvem de end holdes, skal gaae omkring til alle Nærværende, og hvad deri samles, Sognets Fattiges Skole-Casse tillegges. Saa skal og saadan en Fattiges Bøsse, for de fattige Børn i alle Ting-Stuer være tilstæde, og frembydes for alle paa Tinget mødende; saa alle Straf-Penge af dem som for Ting-Tiden, eller uden for Ting-Huuset bander eller buldrer, eller i andre Maader for ringe Ting mulcteres, der tillegges, saafremt saadanne Bøder ey gaar til en halv Rigsdaler, eller allereede til et vist Brug i Særdeleshed ere henlagde. Ligesom Vi og Straf-Pengene for Hellig-Brøde efterdags denne Fattiges Skole-Casse allernaadigst ville have tillagt. Hvilke Penge alle af Sorenskriveren skal hvert halve Aar leveres til Provsten til Uddeling imellem Sognerne og deres Skole-Casser. | |
| 33. Fremdeles ville Vi allernaadigst, at til denne Skole-Casse i hvert Sogn paa Landet, skal alle Haandverks Folk som boe i Sognet, betale, efter deres Nærings og Brugs Beskaffenhed, 8 sk. til I mark hver Quartal; hver Huusmand og Inderster, som selv kand fortiene sit Brød, aarlig 4. 8. I2. sk. til I mark i det høyeste, og hver u-gift Person over I5 Aar gammel, som ey er Ober eller Under Officerer ved Land-Militien, eller selv holder Dug og Disk, hvert halve Aar, en Karl 3 sk., og en Pige eller Dreng 2 sk. enten de tiener eller ikke. Som hvert halve Aar til Paaske og Mikkelsdag skal betales, og hvorfra ingen i Sognet, enten paa Herre-Gaarde, Præste-Gaarde eller hos Almuen maa befries, uden Almisse-Lemmer allene. Saa bør og Sogne Præsterne efter Stifts-Amtmandens og Biskopens Liigning give af hver Hovet-Kirke fra ½ til 2 Rdlr. Og af hvert Annex fra ¼ til I Rdlr.; Kirke-Eyeren ligeledes af hver Hovet-Kirke I a 2 Ort, og af hver Annex I Mk. Til I Mk. 8 sk. i det mindste. Hvilke Penge av Haandverks-Folk, Huusmænd, Inderster og Ugifte bør, efter en af Lænsmændene og Kirke-Værgene aarlig forfattede, Præsten foreviiste og siden af Fogden og Sorenskriveren til Tinge paateignede og approberede Designation, af Lændsmanden og Kirke-Værgerne hvert halve Aar inddrives, som Pengene bereigner, og aflegge derfor Aarlig Rigtighed, efter Præstens medfølgende Attest til Fogeden, som siden for heele Fogderiets Skole-Cassa giør Regnskab til Amt-Manden, der alt assignerer hvad der af nødvendige Skole-Bøger for fattige Børn overskyder, til Skolemesterens Løn. | |
| 34. Og som Vi allernaadigst have overveyet, at de Penge, som hidtil aarlig ved alle Kirker i Kiøbstæderne og paa Landet, til Lys paa Alteret, som et i sig selv u-skyldigt og velmeent, men dog ufornødent Brug, ere anvendte, med større Nytte til Ungdommens bedre Underviisning, som et for GUd tækkeligere og for Kirken og Landet høyst nødvendig Verk, kunde anvendes, og Vore kiære troe Undersotter derved i de til Skole-Væsenet fornødne aarlige Udgifter lættes; Saa ville Vi, at disse Penge efterdags til den Fattige Ungdoms Skolegang skal destineres, og paa Landet til Skole-Cassen saaledes henlegges, at der aarlig ligesaa meget dertil betales, som hidtil til Kirke-Lys er udgiven. Hvilket af Provsten ved hver Kirke strax bør udfindes, og Stifts-Amtmanden og Biskopen tilmældes, hvor høyt Lys-Pengene ved hver Kirke i Provstiet sig hidtil har beløbet. Men som Vi herved allene sigte til at Kirken og Landet maatte af denne aarlige Udgift og dens Anvendelse, efter andre Evangeliske Rigers Exempel, til et ret gudeligt og nødvendigt Brug, høste en vigtigere og meere essentiel Frugt, end Lysene paa Alteret kand medføre, men ingenlunde dem i sig selv at Affskaffe eller forbyde: Saa ville Vi derhos Allernaadigst (I.) at Lys i Kirken til Fro-Prædiken og Aftensang, da de uforbigængelig udkræves, skal fremdeeles som hidtil bruges og anskaffes. (2.) Hvor Kirkerne have enten Lys i Forraad, eller hvor der er et Legatum eller nogen Fundatz til Lys paa Alteret; at i saadanne Kirker de allereede havende, eller af saadanne dertil legerede Indkomster fremdeeles indkiøbte Lys maa som hidtil, ved GUds Tienesten paa Alteret bruges. (3.) Ligesom det og skal være efterdags tilladt, saa ofte nogen enten ved Liig-Begiængelse eller i anden Tilfælde frivilligen vil forære eller bekoste Lys paa Alteret, samme at imodtage, og saa længe de vare, ved GUds-Tienesten at bruge. | |
| 35. Med Samlingen til denne Skole-Casse i hvert Sogn, ville Vi allernaadigst, at strax efter denne Forordnings Publication over alt skal begyndes, paa det deraf i Tiide de fornødne Skole-Bøger for de fattige Børn kunde anskaffes, og være i Forraad, naar Skolerne virkelig begyndes. | |
| 36. Hvor allereede findes Skoler at være funderede, der forbliver det ved den derover giorte Fundatz, om den er saaledes, at Skole-Huuset kand vedligeholdes, og Skolemesteren lønnes i det mindste ligesaavel, som Vi alle Skoleholdere nu tillagt haver, hvad dem deri fattes, tillegges af Amtets almindelige Skole-Casse. Og bør alle Eyere af noget Jordegods eller Brug, saa og Præstere være pligtige, ufortøvet til deres Stifts Amtmand og Biskop at indsende rigtig Gienpart af de paa deres Gods, ved deres Brug, eller i deres Sogn værende Skolers Fundatzer, om det ey er skeed, samt berette hvorledes de efterleves. Og ville Vi allernaadigst, at Provsterne ved deres Visitatzer, nøye skal erkyndige sig, om saadanne Fundatzer rettelig holdes, og, om det ey skeer, da tilmælde Amtmanden det, som strax tilholder Vedkommende, Fundatzen at fyldestgiøre. Saasom efterdags ey Proprietarien, eller Godsets eller Brugets Besiddere alleene, men og Provsten skal staae til Ansvar, og betale til Skole-Cassen I0 Rdlr., saa ofte Bispen ved sin Visitatz eller efter Præstens Anmælding, deri skulle finde nogen Forsømmelse. Skulle Amtmanden, efter Provsten Anmeldelse, ey have føyet den fornødne Anstalt, skal han betale dobbelt saa meget til Skole-Cassen, og haver Bispen sligt til os Selv allerunderdanigst strax at indberette. | |
| 37. Alle Børn i Solens District, som ere over 7 Aar gamle, og kand søge Skole, bør flittig og saa længe muelighet er, komme i Skole, i det mindste indtil de ere I0 à I2 Aar gamle. De Forældre, som forsømme at sende deres Børn i Skole, skal af Præsten derom paamindes og om de sig derefter ey forbedrer, da ey alleene efter forestaaende I7 Articul straffes, men desuden, om de ey ere yderlig fattige, betale til Skolemesteren for hvert Barn, som de holder fra Skolen, ugentlig 4 sk., og, om det er formuende Folk, som boe i Sognets District, da 8 sk., med mindre de selv holde en Informator til deres Børn. Hvorpaa Sogne-Præsten og Skolemesteren bør have nøye agt, og aarlig ved Visitatzen anmelde det for Provsten, som, om Betalingen ey skeer i Mindelighed, lader Skolemesteren strax anmælde det for Amtmanden, som da strax besørger Pengene inddreven. | I Instruksjonen er det bare uttrykt mulighet for fritak ett 10 år for den som har fulgt skolen og tilegnet seg tilstrekkelig kunnskaper. |
| 38. Børnene bør saa længe undervises, indtil de i det mindste har lærdt færdig at læse i Bog, og veed deres Christendom, saaledes at Præsten skiønner, at de fra ordentlig Skolegang kand befries. Men de, som da ey længre gaae i Skole, bør dog siden baade søge Skolen om Vinteren, naar den i deres Bøygd holdes, eengang eller toe om Ugen; samt saa længe de ere ugifte, og Præsten det finder fornødent, møde ved de offentlig Catechisationer i kirken, og derfra ey udeblive. Hvorimod den Frihed, som i den II Articul af Vor allernaadigste Forordning om Confirmationen, forundes de Confirmerede, ey bør eller maa af nogen indvendes, saa længe Præsten skiønner, at han endnu videre Underviisningen ved Catechisation behøver; saasom samme Frihed, efter Ordenes rette Meening alleene sigter til Catechisationen og Underviisningen i Skolen, hvortil de Confirmerede ey videre af Præsten kand forpligtes. | |
| 39. Ingen maa efterdags holde Skole paa Landet, uden Provstens og Sogne-Præstens Forevidende og Samtykke, som i Særdeeleshed bør paa agte, at ingen ubekiendte Landstryger, Qvinder, aftakkede Soldater eller Under-Officerere dertil bruges, med mindre de selv kiende saadan en gammel Under-Officerer eller Soldat, eller skikkelig Kone, som til Pige-Børnenes Underviisning i Huuset kunde være tienlig, og de have examineret dem, saa de tør svare til deres Forhold. Dog bør Præsten ved alle Leyligheder formane sine Tilhørere; og derover holde, at de skikke deres Børn til Skolemesteren i Skole, og ey lader dem, uden skiellige Aarsager hiemmeunderviise. Da der desuden er billigt, at formuende Folk, som ey vil lade deres Børn gaae i Sognets Skole, men kand holde en Skolemester i deres Huus, contribuerer aarlig til Sognets Skole-Casse, fra 2 Mark til I Rdlr. Efter deres Omstændigheder og Provstens Sigelse. | |
| 40. Vore Fogeder saa og Grævernes og Friherrernes Forvaltere i Grævskaberne og Friherskaberne, samt Proprietarierne og deres Fuldmæktige paa Proprietariers Gods, bør assistere Præsterne med yderste Fliid og uden Ophold, i alt hvad de Skolevæsenet og Børnenes Afhold fra Skolen angaaende, nødsages af dem, i conformitet af denne Forordning, at forlange, under 4 Rdlr. Straf til Skole-Cassen, saa ofte Præsten, som det strax for Amtmanden, eller i Grævskaberne og Baronier for Græven og Baronen selv bør anmelde, gotgiør, at Vedkommende uden skiellig Aarsag har forsømt, ham heri, efter Begiering, at assistere. | |
| 41. Paa det og Skolemestere paa
Landet med saa meget større Fliid kunde antage sig Skolen og de Fattige, og des mindre
trænge: Saa have Vi Allernaadigst befriet dem for Consumptionen, Folke-og Familie
Skat, samt alle andre Paalæg, Kiørsel, Skyds, Arbeyde og Udskrivning, for dem og deres
Familier, saa at de saavelsom Klokkerne, som holde Skole, i henseende til deres Skolehold,
efterdags derfra over alt skal være eximerede. Thi byde Vi hermed og befale Vores
Statholder i Vort Rige Norge, Græver, Stifts-Befalings-Mænd, Friherrer, Biskoper,
Amtmænd, Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre
Vedkommende, som denne Vores Forordning under Vores Cancellie-Seigl tilskikket
vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning, strax lader læse og
forkynde. Givet paa Vort Slot Friderichsberg, den 23. Januarii, Anno
I739. Under Vor Kongl. Haand og Signet. Christian R. |
Kilde: Skolehistoriske aktstykker Nr I. Faksimilie utgitt i I958 av Norsk Skolemuseums Venner. 2. utgave av Selskapet for norsk skolehistorie I986.